Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/108

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


96 ſaaledes at Bebyggelſen i Middelalderen har ſtrakt ſig nærmere ind imod Sverresborg.1) I Kopren laa ogſaa Gildehuſet for det med St. Annas Alter i Halvardskirken forbundne St. Annas Gilde.s) Tæt ved Kopren, lidt nedenfor dette Strøg laa den endnu ſtaaende Mariakirke (Mariulcjrl:ja), der førſte Gang nævnes i de hiſtoriſke Beretninger ved Overfaldet i 1183, hvor den i Forbigaaende nævnes.s) Den omtales derefter igjen i 1188 og i 1194. Ved Branden i 1198 brændte ogſaa denne Kirke og paa ny igjen i 1248 ſamt endelig ſandſynligvis i 1413.“) Bygningen er en Langkirke, der for det meſte er opført af Klæberſten, og beſtaar af to til forſkjellige Tider opførte Dele. Skibet er af disſe den ældſte, ligeſom det overhovedet er den ældſte Bygning, der nu findes i Bergen. Det har oprindelig havt to-firkantede Taarne, der allerede nævnes ved Branden i 1248, men af hvilke det ſøndre blev ned- taget i 1857. Kirken var omgiven af en Kirkegaard, der undertiden, ligeſom Kriſtkirkegaarden, benyttedes til Afholdelſe af Thing.3) Skibet, der indvendig har en Længde af 47 Alen, er ved tre Piller paa hver Side afdelt i et 12 Alen bredt Mellemſkib og to 5 Alen brede Sideſkibe, der alle ſandſynligvis fra førſt af kun have havt Træloft, men nu ere overdækkede med Korshvælv, ſom de for- modentlig have faaet efter Branden i 1198. Koret der har en Længde af 32 Alen og en Bredde af 12 Alen og er overhvælvet med ſpidſe Krydsbuer, er for den ſtørſte Del opført mange Aar efter Skibet, uden Tvivl efter Branden i 1248. Kirken er nu næſt Thrond- hjems og Stavangers Domkirker ubeſtridelig Norges ſmukkeſte og interesſanteſte Kirke og udmærker ſig helt igjennem ved ſin ſtilfulde Udførelſe af alle Detaljer, hvoraf iſær maa fremhæves Omgivelſerne af den ſøndre Jndgangsdør med dens rige Ornamenter i den tidligere normanniſke Stil. Foruden Throndhjems Domkirke er Mariakirken

–j-

“) Icormogs.sögnr S. 221. Fls.teyn1–ból:, Il, 603. N. Nicolttyſen iLanges Tidsſkrift, II, 17. P. A Munchs, Norſke Folks Hi- ſtorie, lll,155 og 500. Norges gamle Love, Ill, 44. 2) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I, 32 og 577. Smſtds. S. 579 er ogſaa trykt Uddrag af et Brev fra 1532, hvorved Bergens Kapitel udlejede en Kaalgaardstomt, „liggende udi Koperen ovenfor Jomfru Mariæ Kirkes- O) Icommgasögnr, S. P– “) Iconnnga8ö8n1–, S. 115, 128, 160. Flateyarból:, lIl, 175. Af 1)iI)lomnt8rjnI11Norvogjou111, Vll, No.4–W ſees, at der mellem 1s0 og 1445 har været foretaget Byggearbejder paa denne Kirke, hvormed Ulrik Blixen førte Tilſyn. “) Norges gamle Lov e, Ill. l35. Bjs1cnpasögm-, I, 729.