96 saaledes at Bebyggelsen i Middelalderen har strakt sig nærmere ind imod Sverresborg.1) I Kopren laa ogsaa Gildehuset for det med St. Annas Alter i Halvardskirken forbundne St. Annas Gilde.s) Tæt ved Kopren, lidt nedenfor dette Strøg laa den endnu staaende Mariakirke (Mariulcjrl:ja), der første Gang nævnes i de historiske Beretninger ved Overfaldet i 1183, hvor den i Forbigaaende nævnes.s) Den omtales derefter igjen i 1188 og i 1194. Ved Branden i 1198 brændte ogsaa denne Kirke og paa ny igjen i 1248 samt endelig sandsynligvis i 1413.“) Bygningen er en Langkirke, der for det meste er opført af Klæbersten, og bestaar af to til forskjellige Tider opførte Dele. Skibet er af disse den ældste, ligesom det overhovedet er den ældste Bygning, der nu findes i Bergen. Det har oprindelig havt to-firkantede Taarne, der allerede nævnes ved Branden i 1248, men af hvilke det søndre blev ned- taget i 1857. Kirken var omgiven af en Kirkegaard, der undertiden, ligesom Kristkirkegaarden, benyttedes til Afholdelse af Thing.3) Skibet, der indvendig har en Længde af 47 Alen, er ved tre Piller paa hver Side afdelt i et 12 Alen bredt Mellemskib og to 5 Alen brede Sideskibe, der alle sandsynligvis fra først af kun have havt Træloft, men nu ere overdækkede med Korshvælv, som de for- modentlig have faaet efter Branden i 1198. Koret der har en Længde af 32 Alen og en Bredde af 12 Alen og er overhvælvet med spidse Krydsbuer, er for den største Del opført mange Aar efter Skibet, uden Tvivl efter Branden i 1248. Kirken er nu næst Thrond- hjems og Stavangers Domkirker ubestridelig Norges smukkeste og interessanteste Kirke og udmærker sig helt igjennem ved sin stilfulde Udførelse af alle Detaljer, hvoraf især maa fremhæves Omgivelserne af den søndre Jndgangsdør med dens rige Ornamenter i den tidligere normanniske Stil. Foruden Throndhjems Domkirke er Mariakirken
–j-
“) Icormogs.sögnr S. 221. Fls.teyn1–ból:, Il, 603. N. Nicolttysen iLanges Tidsskrift, II, 17. P. A Munchs, Norske Folks Hi- storie, lll,155 og 500. Norges gamle Love, Ill, 44. 2) N. Nicolaysen, Norske Magasin, I, 32 og 577. Smstds. S. 579 er ogsaa trykt Uddrag af et Brev fra 1532, hvorved Bergens Kapitel udlejede en Kaalgaardstomt, „liggende udi Koperen ovenfor Jomfru Mariæ Kirkes- O) Icommgasögnr, S. P– “) Iconnnga8ö8n1–, S. 115, 128, 160. Flateyarból:, lIl, 175. Af 1)iI)lomnt8rjnI11Norvogjou111, Vll, No.4–W sees, at der mellem 1s0 og 1445 har været foretaget Byggearbejder paa denne Kirke, hvormed Ulrik Blixen førte Tilsyn. “) Norges gamle Lov e, Ill. l35. Bjs1cnpasögm-, I, 729.
