M paa Højdedraget indenfor Kongsgaarden opførte Borg, som efter ham havde faaet Navn af Sverresborg. Af ældre norske Befæst- ningsoerker fra Middelalderen var denne maaske næst Tunsberg- hus i lang Tid den største og stcetkeste, ligesom den ialfald af Nor- ges middelalderske Fæstninger er den, om hvem der i de gamle Kilder er bevaret de tydeligste og fuldstændigste Oplysninger Den fore- kommer første Gang i 1l85 og var da vistnok ganske nylig opført, sandsynligvis kort efter den afgjørende Sejer, som Sverre i det foregaaende Aar havde vundet over Magnus Erlingssøn. Borgen bestod af to Hoveddele, den ydre Borg (ütborgin, üttmu-inn) og den indre Borg (meginborgin.) Over den Port (borgarhlid), som førte ind til den ydre Borg, var der et Kastel, i hvilket der fandtes et Rum, som benyttedes til Fængsel (1nyrlcva8toka). Efter Ødelæggelsen i 1207 blev Sverresborg atter opført af Haakon Haa- konssøn og vistnok i alt væsentligt efter den gamle Plan. Denne Ombygning maa sandsynligvis have været fuldendt i 1232, da Borgen i dette Aar blev benyttet som Fængsel Sexten Aar efter blev den imidlertid atter lagt fuldstændig i Aske, idet dens Byg- ninger bleve antændte ved den store Jldebrand, som i 1248 hjem- søgte Bergen. Ligesom Kong Haakons øvrige Bygninger i Bergen har Borgen vistnok efter sin sidste Gjenopførelse været af Sten helt igjennem, hvorimod det synes rimeligt, at den før 1207 til- dels har været af Træ Den Frentgangsmaade, som Baglerne i 1207 anvendte med at forsøge paa at faa istand store Baal uden- for Borgmuren, synes saaledes bl. a. at vise, at der enten paa denne eller indenfor den har været Bygninger, som let kunde an- tændes. Ødelæggelsen skede jo ogsaa derved, at Baglerne stak Ild paa Borgen.1) Fra Haakon Haakonssøns Tid stod Sverresborg formodentlig uforandret i over to hundrede Aar, indtil den imod Slutningen af det femtende Aarhundrede blev nedbrudt af Hanse- aterne og siden atter laa i Ruiner i omtrent to hundrede Aar. Levningerne af de gamle Mare bleve derefter vistnok anvendte ved Opførelsen af det Fort, som i Frederik den Tredjes Tid blev an- lagt paa det samme Sted, og som nu efterat have tabt sin militære Betydning er et af de smukkeste Punkter i Bergen. Over Jorden findes nu ikke mere nogen synlig Levning af de middelalderske Fæst- ningsverker, men en tilfældig Gravning i 1861 har dog vist, at deres Grundvolde endmt tildels ville kunne sindes, hvis der bliver
–
, – “) N. Ricolaysen, Norske For-nlevninger, S.430 flg. og der anførte Steder
