Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/106

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


M paa Højdedraget indenfor Kongsgaarden opførte Borg, ſom efter ham havde faaet Navn af Sverresborg. Af ældre norſke Befæſt- ningsoerker fra Middelalderen var denne maaſke næſt Tunsberg- hus i lang Tid den ſtørſte og ſtcetkeſte, ligeſom den ialfald af Nor- ges middelalderſke Fæſtninger er den, om hvem der i de gamle Kilder er bevaret de tydeligſte og fuldſtændigſte Oplysninger Den fore- kommer førſte Gang i 1l85 og var da viſtnok ganſke nylig opført, ſandſynligvis kort efter den afgjørende Sejer, ſom Sverre i det foregaaende Aar havde vundet over Magnus Erlingsſøn. Borgen beſtod af to Hoveddele, den ydre Borg (ütborgin, üttmu-inn) og den indre Borg (meginborgin.) Over den Port (borgarhlid), ſom førte ind til den ydre Borg, var der et Kaſtel, i hvilket der fandtes et Rum, ſom benyttedes til Fængſel (1nyrlcva8toka). Efter Ødelæggelſen i 1207 blev Sverresborg atter opført af Haakon Haa- konsſøn og viſtnok i alt væſentligt efter den gamle Plan. Denne Ombygning maa ſandſynligvis have været fuldendt i 1232, da Borgen i dette Aar blev benyttet ſom Fængſel Sexten Aar efter blev den imidlertid atter lagt fuldſtændig i Aſke, idet dens Byg- ninger bleve antændte ved den ſtore Jldebrand, ſom i 1248 hjem- ſøgte Bergen. Ligeſom Kong Haakons øvrige Bygninger i Bergen har Borgen viſtnok efter ſin ſidſte Gjenopførelſe været af Sten helt igjennem, hvorimod det ſynes rimeligt, at den før 1207 til- dels har været af Træ Den Frentgangsmaade, ſom Baglerne i 1207 anvendte med at forſøge paa at faa iſtand ſtore Baal uden- for Borgmuren, ſynes ſaaledes bl. a. at viſe, at der enten paa denne eller indenfor den har været Bygninger, ſom let kunde an- tændes. Ødelæggelſen ſkede jo ogſaa derved, at Baglerne ſtak Ild paa Borgen.1) Fra Haakon Haakonsſøns Tid ſtod Sverresborg formodentlig uforandret i over to hundrede Aar, indtil den imod Slutningen af det femtende Aarhundrede blev nedbrudt af Hanſe- aterne og ſiden atter laa i Ruiner i omtrent to hundrede Aar. Levningerne af de gamle Mare bleve derefter viſtnok anvendte ved Opførelſen af det Fort, ſom i Frederik den Tredjes Tid blev an- lagt paa det ſamme Sted, og ſom nu efterat have tabt ſin militære Betydning er et af de ſmukkeſte Punkter i Bergen. Over Jorden findes nu ikke mere nogen ſynlig Levning af de middelalderſke Fæſt- ningsverker, men en tilfældig Gravning i 1861 har dog viſt, at deres Grundvolde endmt tildels ville kunne ſindes, hvis der bliver

, – “) N. Ricolayſen, Norſke For-nlevninger, S.430 flg. og der anførte Steder