Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/104

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


92 Ydre han maa have hørt en friſk Tradition, i følgende Ord: “„Apoſt- lerne vare udhugne i Stene udenpaa Kirken, og paa Apoſtlernes Dage og andre ſtore Højtider klædtes de iFløjel, Damaſk og Gylden- ſtykke og Bliant, og i de Klæder hængte de Cymbler, og der Vinden blæfte udi Kjortlerne, gave de Cyinbler en dejlig Lyd af ſig. Paa Hvælvingerne holdt Kongerne Her-redag. Der-i havde de og Int- munds Gilde, udi hvilket Konger, Her-tuger, Grever, Biſper, Baroner, Riddere og anden Adel, ja endog af fremmede Riger og Nationer lode ſig indſkrive. Det var en af de Kirker, ſom ſidſt blev bygt i Bergen og førſt nedbrudt igjen. De havde udi den Kirke de tolv Apoſtler, af Sølv forgyldt.“ Edvard Edvardsſøn, der førſt over hundrede Aar ſenere ſkrev ſin „Bergens Befkrivelſe,“ omtaler i denne (Part 2, Bog 1, Kap. 1) Apoſtelkirken omtrent i de ſamme Ord, ſom Abſalon Pedersſøn, og tilføjer der-til, at den laa „uden Tvivl paa den øſtre Side af Kongsgaarden, hvor nu det fremmeſie Bolverk ligger Thi der fandtes for en halv Snes Aar adſkillige Grundvolde, og efterdi Provſten havde,ſine Værelſer derhos at Jbo, fandtes der ſkjønne, ſirkantede Brønde opmurede af Sten, med det klareſte Vand udi.“ – Apoſtelkirken var omgiven af en Kirkegaard, der maa have indtaget en Del af det Rum, ſom oprindelig tilhørte den kongelige Have (gra8gardr), hvori Kirken var anlagt.1) Da der i 1319 om- tales dens mindre Skrudhus, maa den ſelvfølgelig have havt to ſaadanne Sakriſtier. Foran Højalteret ſtod der en ſaakaldet „Baſi- lika“, hvori en Levning af det hellige Kors blev opbevaret.2) Sandſynligvis har Apoſtelkirken været en Efterligning af den i Aarene 1242–1248 af den bekjendte Arkitekt, P–ierre de Mon- tereau opførte Kirke i P–aris, der under Navn af la 8ainte ehsI)elle fremdeles anſees ſom Frankriges herligſte arkitektoniſke Levning fra Middelalderen i Spidsbueſtil. Ligeſom Apoſtelkirken er ogſaa denne bygget i to Etager, af hvilke den øverſte ogſaa benyttedes til Guds- tjeneſte, ikke ſom iApoſtelkirken til verdslige Ojemed. Hvis Kopien blot i nogen Grad har ſvaret til ſit Forbillede, maa den have været en herlig Bygning . !) Af denne grasgardr blev en Del anvendt til Frugthave, ap1jga1–bi-. N org e s gamle Lov e. ll, S. 241. Til Kongsgaarden hørte ogſaa en egen Brygge (bryggjajl:onn118sgardi.) Icounngasögnr Ved C. S. Ungcr, S. 107. 2) N. Nicolayſen, Norſke Fornlevning’er, S. 428. 1)jpl. Norv- VI1I, No. R Sammeſteds No. 56 kaldes Kirkens Hovedalter a.lt.su“o hentede al-neis.