Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/104

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

92 Ydre han maa have hørt en frisk Tradition, i følgende Ord: “„Apost- lerne vare udhugne i Stene udenpaa Kirken, og paa Apostlernes Dage og andre store Højtider klædtes de iFløjel, Damask og Gylden- stykke og Bliant, og i de Klæder hængte de Cymbler, og der Vinden blæfte udi Kjortlerne, gave de Cyinbler en dejlig Lyd af sig. Paa Hvælvingerne holdt Kongerne Her-redag. Der-i havde de og Int- munds Gilde, udi hvilket Konger, Her-tuger, Grever, Bisper, Baroner, Riddere og anden Adel, ja endog af fremmede Riger og Nationer lode sig indskrive. Det var en af de Kirker, som sidst blev bygt i Bergen og først nedbrudt igjen. De havde udi den Kirke de tolv Apostler, af Sølv forgyldt.“ Edvard Edvardssøn, der først over hundrede Aar senere skrev sin „Bergens Befkrivelse,“ omtaler i denne (Part 2, Bog 1, Kap. 1) Apostelkirken omtrent i de samme Ord, som Absalon Pederssøn, og tilføjer der-til, at den laa „uden Tvivl paa den østre Side af Kongsgaarden, hvor nu det fremmesie Bolverk ligger Thi der fandtes for en halv Snes Aar adskillige Grundvolde, og efterdi Provsten havde,sine Værelser derhos at Jbo, fandtes der skjønne, sirkantede Brønde opmurede af Sten, med det klareste Vand udi.“ – Apostelkirken var omgiven af en Kirkegaard, der maa have indtaget en Del af det Rum, som oprindelig tilhørte den kongelige Have (gra8gardr), hvori Kirken var anlagt.1) Da der i 1319 om- tales dens mindre Skrudhus, maa den selvfølgelig have havt to saadanne Sakristier. Foran Højalteret stod der en saakaldet „Basi- lika“, hvori en Levning af det hellige Kors blev opbevaret.2) Sandsynligvis har Apostelkirken været en Efterligning af den i Aarene 1242–1248 af den bekjendte Arkitekt, P–ierre de Mon- tereau opførte Kirke i P–aris, der under Navn af la 8ainte ehsI)elle fremdeles ansees som Frankriges herligste arkitektoniske Levning fra Middelalderen i Spidsbuestil. Ligesom Apostelkirken er ogsaa denne bygget i to Etager, af hvilke den øverste ogsaa benyttedes til Guds- tjeneste, ikke som iApostelkirken til verdslige Ojemed. Hvis Kopien blot i nogen Grad har svaret til sit Forbillede, maa den have været en herlig Bygning . !) Af denne grasgardr blev en Del anvendt til Frugthave, ap1jga1–bi-. N org e s gamle Lov e. ll, S. 241. Til Kongsgaarden hørte ogsaa en egen Brygge (bryggjajl:onn118sgardi.) Icounngasögnr Ved C. S. Ungcr, S. 107. 2) N. Nicolaysen, Norske Fornlevning’er, S. 428. 1)jpl. Norv- VI1I, No. R Sammesteds No. 56 kaldes Kirkens Hovedalter a.lt.su“o hentede al-neis.