Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/103

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


91 og meget Gods.“ Kirken blev imidlertid ikke ſtaaende længe, da den allerede i 1302 blev borttaget efter Fuldførelſen af den yngſte Apoſtelkirke, hvortil Grundvolden var lagt af Kong Haakons Søn, Magnus Lagabøter. Denne Konge havde i 1274, da Erkebiſkop Jon over Paris vendte tilbage fra Rom, gjennem ham modtaget en Gave fra den franſke Konge, Philip den Tredje, der efter Tidens Begreber maatte anſees for overmaade ſtorartet, nemlig et Stykke af Frelſerens Tornekrone, der var indeſluttet i et Stykke Kryſtal, ſom en Engel af Sølv holdt med begge Hænder. Erkebiſkopen led paa ſin Hjem- rejſe Skibbrud ved Ejdsvaag, 4de November 1274, men hverken han eller den af ham overbragte Relikvie led noget derved, og Relikvien blev efter at være bragt lykkelig iland til Bergen, nedlagt i denne Stads Kriftl“irke. Fredagen efter (9de November) lod Kongen gjøre Proeesſion imod Relikvien fra A.poſtelkirken, hvor den derpaa blev nedlagt, indtil den nye Kirke blev færdig, ſom Kong Magnus havde beſtemt at opføre til at opbevare den i, og hvortil han i det følgende Aar lod lægge Grundvolden i ſin egen Have. Sagnet vidſte ſiden at fottælle, at han havde ladet ſine Sømter, Erik og Haakon bære de førſte Stene til Kirkens Bygning Denne (I)o8tola lcirl(ja, en- peI1a dnodeoi1n aposto1orm11) blev førſt færdig efter ſyv og tyve Aars Forløb, i 1302, da den indviedes, og ſex Aar ſenere blev den ved et Pavebrev erklæret for den førſte af de fire Kollegiat- kirker, ſom fandtes mellem de fjorten kongelige Kapeller. Dens Provſt, der førte Titel af n1ngj8ter cnI)el1arum, fik derhos i 1311 pavelig Tilladelſe til ved flere Lejligheder at være iført biſkoppeligt Skrnd. Som det førſte af de kongelige Kapeller, var det naturligt, at Apoſtelkirken i Kongerne Haakon Magnusſøns og Magnus Eriks- ſøns Teftamenter blev rigelig betænkt med Gaver, ligeſom den vift- nok i det hele var rigt udſtyret med Iordegods, ſom dels var den ſkjænker af Magnus Lagabøter, dels af foregaaende Konger Den brændte i 1413, men blev atter ſat iſtand og blev derefter ſtaaende, indtil den nogle Aar før Reformationen blev nedtagen af Esge Bilde. Af hvad man ved om Apoſtelkirkens Bygningsmaade, ſynes at ftemgaa, at den har været det ſmukkeſte, i Spidsbueſtil opførte Bygverk, der fandtes i Norge, og det meſt gjennemførte. Abſalon Pedersſøn, den gamle Forfatter, der i Midten af det ſextende Aar- hundrede ſyslede meget med Bergens Fortid og Mindernes fra denne, omtaler ogſaa i ſin „Norges Beſkrivelſe“ Apoſtelkirken,!) –om hvis ’) R– Mcolayſen, Norſke Magaſin, I, 119 flg.