91 og meget Gods.“ Kirken blev imidlertid ikke staaende længe, da den allerede i 1302 blev borttaget efter Fuldførelsen af den yngste Apostelkirke, hvortil Grundvolden var lagt af Kong Haakons Søn, Magnus Lagabøter. Denne Konge havde i 1274, da Erkebiskop Jon over Paris vendte tilbage fra Rom, gjennem ham modtaget en Gave fra den franske Konge, Philip den Tredje, der efter Tidens Begreber maatte ansees for overmaade storartet, nemlig et Stykke af Frelserens Tornekrone, der var indesluttet i et Stykke Krystal, som en Engel af Sølv holdt med begge Hænder. Erkebiskopen led paa sin Hjem- rejse Skibbrud ved Ejdsvaag, 4de November 1274, men hverken han eller den af ham overbragte Relikvie led noget derved, og Relikvien blev efter at være bragt lykkelig iland til Bergen, nedlagt i denne Stads Kriftl“irke. Fredagen efter (9de November) lod Kongen gjøre Proeession imod Relikvien fra A.postelkirken, hvor den derpaa blev nedlagt, indtil den nye Kirke blev færdig, som Kong Magnus havde bestemt at opføre til at opbevare den i, og hvortil han i det følgende Aar lod lægge Grundvolden i sin egen Have. Sagnet vidste siden at fottælle, at han havde ladet sine Sømter, Erik og Haakon bære de første Stene til Kirkens Bygning Denne (I)o8tola lcirl(ja, en- peI1a dnodeoi1n aposto1orm11) blev først færdig efter syv og tyve Aars Forløb, i 1302, da den indviedes, og sex Aar senere blev den ved et Pavebrev erklæret for den første af de fire Kollegiat- kirker, som fandtes mellem de fjorten kongelige Kapeller. Dens Provst, der førte Titel af n1ngj8ter cnI)el1arum, fik derhos i 1311 pavelig Tilladelse til ved flere Lejligheder at være iført biskoppeligt Skrnd. Som det første af de kongelige Kapeller, var det naturligt, at Apostelkirken i Kongerne Haakon Magnussøns og Magnus Eriks- søns Teftamenter blev rigelig betænkt med Gaver, ligesom den vift- nok i det hele var rigt udstyret med Iordegods, som dels var den skjænker af Magnus Lagabøter, dels af foregaaende Konger Den brændte i 1413, men blev atter sat istand og blev derefter staaende, indtil den nogle Aar før Reformationen blev nedtagen af Esge Bilde. Af hvad man ved om Apostelkirkens Bygningsmaade, synes at ftemgaa, at den har været det smukkeste, i Spidsbuestil opførte Bygverk, der fandtes i Norge, og det mest gjennemførte. Absalon Pederssøn, den gamle Forfatter, der i Midten af det sextende Aar- hundrede syslede meget med Bergens Fortid og Mindernes fra denne, omtaler ogsaa i sin „Norges Beskrivelse“ Apostelkirken,!) –om hvis ’) R– Mcolaysen, Norske Magasin, I, 119 flg.
