Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/102

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


90 at have været brugt iFlæng med „Sommerhallen.“ Endnu i 1247 ved Haakon Haakonsſøns Kroning var der i Kongsgaarden kun disſe to Haller, men faa Aar efter kom dertil endnu en tredje. Dette var den endnu ſtaaende Stenhal eller Kongehallen, ſom i 1261 var færdig og da tilligemed de to andre Haller blev benyttet ved Magnus Lagabøters Bryllup. Da der ved den Lej- lighed kun omtales disſe tre Haller, ſynes denne Angivelſe vanſkelig at forene med, hvad der berettes i Slutningskapitlet af Haakon Haakonsſøns Saga, at han iKongsgaarden bygede „to Stenhaller.“ Dette kan da, ſaafremt ikke Beretningen herom unøjagtig, neppe forklares paa anden Maade, end at man har betragtet hvert af Byg- ningens tvende Stokverk, ſom en ſærſkilt Hal. Sandſynligvis er det denne ſtore Hal, ſom menes ved den i l329 og 1351 forekom- mende Stenſtue, hvor Gulathinget holdtes i det ſidſte Aar, og ved deni 1306, 1320 og 1324 omtalte Bredeſtue, ſom benyttedes til Retshandlinger og lignende Forretninger. I 1308 nævnes „den Stue i Kongsgaarden, hvori der holdes Stevner,“ ſom maaſke og- ſaa er den ſamme, og ligeſaa kan dette være Tilfældet med den i et Diplom fra 1307 omtalte Maalſtue, medens den i 1316, 1325 og 1347 forekommende Ionsſtue rimeligvis er en derfra forſkjellig Sal, ſkjønt den dog ogſaa benyttedes til Afholdelſe af Stevner og Afgjørelſe af Retsforhandlinger. Saaledes blev i 1347 Lagthinget afholdt i Ionsſtuen. Det er dog ogſaa meget muligt, at der ved alle de ovenfor opregnede Benævnelſer kan menes forſkjellige Huſe eller Rum i Kongsgaarden, ſom kunne være anvendte i det ſamme Øjemed. Ogſaa i Kongsgaardens Borgeſtue er der i 1531 afſagt en Lagmandsdom. Denne Bygning eller Stue omtales ikke tidligere.1) Omtrent til ſamme Tid, ſom Kongehallen blev bygget, opførte ligeledes Kong Haakon en ny Ap o ſ telkirke, ſom allerede blev ind- viet af Kardinal Vilhe.lm af Sabina i 1247, og da af ham ſit Afladsret til evig Tid. Den var, ligeſom den ældre Kirke af ſamme Navn, der var afbrændt i 1207 og efter den Tid ſandſynligvis ikke var bleven gjenopført, Kongens private Kapel eller hans Sogne- kirke i Bergen. Den fik i 1271 et Kollegium af Korsbrødre med en Provſt i ſin Spidſe, ſamt fik da af Kong Magnus „Præbender -H–-j::::–H s) I)ip1. Nat-v. I, No. 11o, 117, 147, 148, 180, 20o; 1I, No. 137, 155, 285, 308; I1I, No. 61, 64, 1128; VII, No. 101 og 102. I l329, 1392, 1490 og 1493 omtales, at Domme ere udſtedte i Kongsgaarden uden nærmere Angivelſe af det Rum, hvori dette er foregaaet l)ip1. Norv Il, No. 534; Ill. Ro.158z V, Ro.952 og 962. Maalſtuen nævnesiBis1cupssögur, I,713.