Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/102

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

90 at have været brugt iFlæng med „Sommerhallen.“ Endnu i 1247 ved Haakon Haakonssøns Kroning var der i Kongsgaarden kun disse to Haller, men faa Aar efter kom dertil endnu en tredje. Dette var den endnu staaende Stenhal eller Kongehallen, som i 1261 var færdig og da tilligemed de to andre Haller blev benyttet ved Magnus Lagabøters Bryllup. Da der ved den Lej- lighed kun omtales disse tre Haller, synes denne Angivelse vanskelig at forene med, hvad der berettes i Slutningskapitlet af Haakon Haakonssøns Saga, at han iKongsgaarden bygede „to Stenhaller.“ Dette kan da, saafremt ikke Beretningen herom unøjagtig, neppe forklares paa anden Maade, end at man har betragtet hvert af Byg- ningens tvende Stokverk, som en særskilt Hal. Sandsynligvis er det denne store Hal, som menes ved den i l329 og 1351 forekom- mende Stenstue, hvor Gulathinget holdtes i det sidste Aar, og ved deni 1306, 1320 og 1324 omtalte Bredestue, som benyttedes til Retshandlinger og lignende Forretninger. I 1308 nævnes „den Stue i Kongsgaarden, hvori der holdes Stevner,“ som maaske og- saa er den samme, og ligesaa kan dette være Tilfældet med den i et Diplom fra 1307 omtalte Maalstue, medens den i 1316, 1325 og 1347 forekommende Ionsstue rimeligvis er en derfra forskjellig Sal, skjønt den dog ogsaa benyttedes til Afholdelse af Stevner og Afgjørelse af Retsforhandlinger. Saaledes blev i 1347 Lagthinget afholdt i Ionsstuen. Det er dog ogsaa meget muligt, at der ved alle de ovenfor opregnede Benævnelser kan menes forskjellige Huse eller Rum i Kongsgaarden, som kunne være anvendte i det samme Øjemed. Ogsaa i Kongsgaardens Borgestue er der i 1531 afsagt en Lagmandsdom. Denne Bygning eller Stue omtales ikke tidligere.1) Omtrent til samme Tid, som Kongehallen blev bygget, opførte ligeledes Kong Haakon en ny Ap o s telkirke, som allerede blev ind- viet af Kardinal Vilhe.lm af Sabina i 1247, og da af ham sit Afladsret til evig Tid. Den var, ligesom den ældre Kirke af samme Navn, der var afbrændt i 1207 og efter den Tid sandsynligvis ikke var bleven gjenopført, Kongens private Kapel eller hans Sogne- kirke i Bergen. Den fik i 1271 et Kollegium af Korsbrødre med en Provst i sin Spidse, samt fik da af Kong Magnus „Præbender -H–-j::::–H s) I)ip1. Nat-v. I, No. 11o, 117, 147, 148, 180, 20o; 1I, No. 137, 155, 285, 308; I1I, No. 61, 64, 1128; VII, No. 101 og 102. I l329, 1392, 1490 og 1493 omtales, at Domme ere udstedte i Kongsgaarden uden nærmere Angivelse af det Rum, hvori dette er foregaaet l)ip1. Norv Il, No. 534; Ill. Ro.158z V, Ro.952 og 962. Maalstuen nævnesiBis1cupssögur, I,713.