93 I umiddelbar Nærhed af Apostelkirken maa den Skole have ligget, som blev underholdt af det med den forbundne Kapitel, og som nævnes i 1371 ved Siden af den, som nnderholdtes af Dom- kapitlet ved Kristkirken.1) For øvrigt haves der ingen videre Efter- retninger om denne. . Ligeledes laa Kapelmagisterens Bolig, Provstegaarden, i i Apostelkirkens Nærhed. Denne nævnes oftere, saaledes i 1415 og 1522 og synes endnu ikke at have været nedreven i 1536.2) Sandsynligvis er det ogsaa denne, der menes, naar det i et Diplom fra 1314 siges, at det er udstedt i 1nei8tara hü8uIn.3) Naar der derimod i 1332 og l371 tales om „Husene ved Apostelkirken“, da maa derved ntenes samtlige de ved denne opførte Huse, Provste- gaarden, Kannikernes Boliger og Skolen.“) Hvad Beliggenheden af Kirken og de den tilhørende Bygninger angaar, da faar man nogle Oplysninger derom af et Diplom fra 1463, hvori siges, at der paa Brynjulfstomten i Dreggen, som strakte sig fra Strædet helt ned til Søen, laa en Bygning, der stødte op til Muren ved Apostelkirken, sandsynligvis den Mur, som omgav dennes Kirkegaard. 3) Dermed stemmer ogsaa, hvad Edvard Edvards- føn anfører i sin „Bergens Beskrivelse“ om –Provstegaarden og Apostelkirken, saaledes som i det foregaaende er omtalt. Der vides intet om det Materiale, hvoraf de ved Apostelkirken liggende Byg- ninger have været opførte; men det er ikke urimeligt, at de ialfald for en Del have været af Træ. “ Foruden de ovenfor omtalte Arbejder, som Kong Haakon Haa- konssøn udførte ved Kongsgaarden, lod han den endnu omgive af en fuldstændig Ringmur af Sten, hvorved Kongsgaarden blev en virkelig Fæft-ning. Paa Ringmuren var der tvende Porte, og over hver af disse opførte han et Kastel. Af denne Ringmur kan der endnu paavises Levninger i Bergenhus’s Fæstningsverker, og det ene af de to Taarne er fremdeles bevaret i det store Taarn paa Bergenhus, der i det sextende Aarhundrede blev ombygget og ud- videt af Lehnsherren Erik Rosenkrans. Før Kong Haakons Tid havde Kongsgaarden kun været en aaben og forsvarsløs Residens, og det eneste faste Punkt i eller ved Bergen var den af Kong Sverre
I) I)ipl. Mot-v. I, No. 4lO. ’) 1)ip1. Nor-v. l, No. 6ts; ll, Ro.1071 og N. Nirolayfen, Norske Fornlevninger, 429. “) 1)iI)l. Nor-v. Vlll, No. 47. “) l)“iI)l. Nor-v. I, No. 290 og 410. “ s) l)iI)l. Nor-v. lII, No. S62.
