Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/100

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


88 Domkapitlets Medlemmer, da disſe i dem ſaa farlige Rivaler og derfor anvendte et ganſke ejendommeligt Middel for at gjøre dem uſkadelige. De opførte nemlig, da deres Grund laa højere end Kloſ’cerets, ſine Priveter paa et Sted, hvorfra Urenligheden maatte flyde ned paa dettes Gaard, hvor derved ſremkaldtes en ſaadan Stank, at ingen kunde ſøge Kloſterkirken. Dette var netop paa den Tid, da Kardinal Vilhelm af Sabina beſøgte Bergen (i 1247), og Munkene henvendte ſig derfor til ham med ſine Klager over -ſkannikernes Adfærd og bevægede ham til at tage ſig af deres Sag. Han befalede da ogſaa under 13de Auguſt 1247, at de omtalte Smaa- huſe ſkulde ſlyttes til et mere pasſende Sted, eller at de ialfald ikke mere ſkulde benyttes ſom Priveter, ſaaſremt Kannikerne hellere vilde have dem ſtaaende Tillige ſatte han dem i Ban, der for Frem- tiden vovede ſligt, og anmodede Kong Haakon om at gjøre ſit for at aſværge ſaadanne Uſømmeligheder. 1) Kloſterets Bygninger have muligvis enten helt eller tildels været af Sten og fik i anden Halv- del af det ſjortende Aarhundrede et Taarn. Derimod er det ſikkert, at Kirken var af Træ indtil i det ſextende Aarhundrede, da den blev paa ny opført af Sten og ſuldendt af Prioren Halvard i 1508, altſaa ikke mange Aar før Reformationen.2) Medens de gejſtlige Bygninger indtoge den ſtørſte Del aſ Holmens nordlige Parti, var det ſydlige bedækket af Kongsgaardens Bygninger Bergens Kongsgaard hørte, ſom tidligere omtalt ikke til de førſte Bygverker, ſom bleve ſatte i Gang, da Aalreksſtad indtil videre kunde benyttes ſom Reſidens under Kongernes Ophold paa denne Kant. Det var ſaaledes førſt Kong Eyſtein Magnusſøn, ſom under ſin Broder, Sigurds Fravær i det hellige Land paabegyndte Opførelſen af en ſæregen Kongsgaard, idet han iAarene 1107–1110 lod opføre den ſtore Hal, der beſkrives ſom det pragtfuldeſte Træ- hus, ſom indtil hans Tid havde været opført i Norge. Denne be- nyttedes ved ſeſtlige Anledningen ſaaſom ved det ſtore Gjæſte- bud, ſom Erling Skatte holdt i 1164 ved ſin Søn Magnus’s Kroning ſom Konge. Den var da koſtbart prydet med Pell og herligt Klæde, og i den beværtedes Hirdmændene og alle de haand- -.–-s-:–.j- “) Bi-tveterne bleve imidlertid ſiaaende, og endnu ſytti Aar ſenere blev der om disſe ſluttet et Forlig mellem Munkene og Kannikerne I)ip1. Norv- V1I, No. 130. – Kloſ’terets Bygninger vare ved en Almenning ſki1te fra Biſkopens Nauſk. Lange, De norſke Kloſtres Hiſtorie, S. s35. 2) N. Nieolayſen, Norſke Fornlevninger, S. 421 flg. og Lange, -De norſke Kloſtres Hiſtorie (2 udg.) S. 32s-3b9.