Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/100

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

88 Domkapitlets Medlemmer, da disse i dem saa farlige Rivaler og derfor anvendte et ganske ejendommeligt Middel for at gjøre dem uskadelige. De opførte nemlig, da deres Grund laa højere end Klos’cerets, sine Priveter paa et Sted, hvorfra Urenligheden maatte flyde ned paa dettes Gaard, hvor derved sremkaldtes en saadan Stank, at ingen kunde søge Klosterkirken. Dette var netop paa den Tid, da Kardinal Vilhelm af Sabina besøgte Bergen (i 1247), og Munkene henvendte sig derfor til ham med sine Klager over -skannikernes Adfærd og bevægede ham til at tage sig af deres Sag. Han befalede da ogsaa under 13de August 1247, at de omtalte Smaa- huse skulde slyttes til et mere passende Sted, eller at de ialfald ikke mere skulde benyttes som Priveter, saasremt Kannikerne hellere vilde have dem staaende Tillige satte han dem i Ban, der for Frem- tiden vovede sligt, og anmodede Kong Haakon om at gjøre sit for at asværge saadanne Usømmeligheder. 1) Klosterets Bygninger have muligvis enten helt eller tildels været af Sten og fik i anden Halv- del af det sjortende Aarhundrede et Taarn. Derimod er det sikkert, at Kirken var af Træ indtil i det sextende Aarhundrede, da den blev paa ny opført af Sten og suldendt af Prioren Halvard i 1508, altsaa ikke mange Aar før Reformationen.2) Medens de gejstlige Bygninger indtoge den største Del as Holmens nordlige Parti, var det sydlige bedækket af Kongsgaardens Bygninger Bergens Kongsgaard hørte, som tidligere omtalt ikke til de første Bygverker, som bleve satte i Gang, da Aalreksstad indtil videre kunde benyttes som Residens under Kongernes Ophold paa denne Kant. Det var saaledes først Kong Eystein Magnussøn, som under sin Broder, Sigurds Fravær i det hellige Land paabegyndte Opførelsen af en særegen Kongsgaard, idet han iAarene 1107–1110 lod opføre den store Hal, der beskrives som det pragtfuldeste Træ- hus, som indtil hans Tid havde været opført i Norge. Denne be- nyttedes ved sestlige Anledningen saasom ved det store Gjæste- bud, som Erling Skatte holdt i 1164 ved sin Søn Magnus’s Kroning som Konge. Den var da kostbart prydet med Pell og herligt Klæde, og i den beværtedes Hirdmændene og alle de haand- -.–-s-:–.j- “) Bi-tveterne bleve imidlertid siaaende, og endnu sytti Aar senere blev der om disse sluttet et Forlig mellem Munkene og Kannikerne I)ip1. Norv- V1I, No. 130. – Klos’terets Bygninger vare ved en Almenning ski1te fra Biskopens Nausk. Lange, De norske Klostres Historie, S. s35. 2) N. Nieolaysen, Norske Fornlevninger, S. 421 flg. og Lange, -De norske Klostres Historie (2 udg.) S. 32s-3b9.