Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/99

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

87 borg var bygget. Biskopen havde sin egen Brygge (BysImps-I bryg8;sur), der nævnes i 1204 og sandsynligvis har ligget i Nær- heden af hans Gaard, paa den østlige Side af Holmens Nordpynt. I nærmeste Forbindelse med .skristkirken og Biskopens Bolig maa her endnu nævnes to Bygninger, hvis nærmere Beliggenhed vistnok ikke med Nøjagtighed kan bestemmes, men som “dog maa have ligget ganske nær ved disse, nemlig Skolen og .skannikernes Fællesboliger. Skolen, der underholdtes af Domkapitlets Midler og sandsynligvis senest er indrettet i anden Halvdel af det tolvte Aarhundrede, nævnes dog ikke førend iBegyndelsen af det sjortende, da der ved 1320 forekommer en Arne Skolemester, der saaledes er den første Rektor iBergen, hvis Navn kjendes.!) Noget senere omtales ogsaa en Mand, som havde gaaet iSkole i Bergen. Denne Skole vedblev at have sit Lokale paa dette Sted indtil efter Reforma- tionen, men nævnes for øvrigt kun sjelden og aldrig paa en saadan Maade, at deraf kan hentes nogen Oplysning om dens Organisa- tion eller om Beskaffenheden af dens Lokaler. .skannikernes Huse gik under Navn Kommunet (as det latinske eommuai8, fælles), der senere længe bevaredes som den almindelig gjængse Benævnelse paa det hele her omtalte Strøg, ved Siden af Kannikebje„rget,“et Navn, som ogsaa havde sin Oprindelse af den samme Omstændighed. Men uagtet Kannikerne og Domkapitlet paa denne Maade i en særlig Grad have fæstet sig i Traditionen, er der dog kun lidet be- kjendt om de af dem beboede Bygninger, af hvilke der i 1373 nævnes en Sommerhal, der igjen som sin Modsætning forudsætter en Vinter- hal„2) De maa have ligget „langs Fjorden fra Buntlabo til hen- imod .5kristkirken.“ “ Til disse gejstlige Bygninger kom der endnu en i det trettende Aarhundrede, nemlig Prædikebrødrenes Kloster, der sand- synligvis var stiftet af Kong Haakon Haakonssøn i Forening med den daværende Biskop i Bergen, Arne (l) omkring 1230 og rimelig- var viet til St. Olaf. Det laa omtrent ved det nuværende Bunt- labo, altsaa paa Holmens Nordside og i den yderste Udkant af Byen, hvorved det iFolkemunde fik Navn af üt at broedta. Dets Tomt var en Gave, dels fra Kongen, dels fra Biskopen, og stødte umiddelbart op til Krlstkirkegaarden og til Kannikernes Huse. Denne sidste Omstændighed soranledigede allerede i et af de første Aar efter .s!lostrets Oprettelse en meget alvorlig Strid mellem Munkene og

“) 1)ipl. Nor-v. VIlI, No. 51 flg. “) 1)jpl. Nor-v. III, No. s8–s-,