Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/99

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


87 borg var bygget. Biſkopen havde ſin egen Brygge (BysImps-I bryg8;ſur), der nævnes i 1204 og ſandſynligvis har ligget i Nær- heden af hans Gaard, paa den øſtlige Side af Holmens Nordpynt. I nærmeſte Forbindelſe med .ſkriſtkirken og Biſkopens Bolig maa her endnu nævnes to Bygninger, hvis nærmere Beliggenhed viſtnok ikke med Nøjagtighed kan beſtemmes, men ſom “dog maa have ligget ganſke nær ved disſe, nemlig Skolen og .ſkannikernes Fællesboliger. Skolen, der underholdtes af Domkapitlets Midler og ſandſynligvis ſeneſt er indrettet i anden Halvdel af det tolvte Aarhundrede, nævnes dog ikke førend iBegyndelſen af det ſjortende, da der ved 1320 forekommer en Arne Skolemeſter, der ſaaledes er den førſte Rektor iBergen, hvis Navn kjendes.!) Noget ſenere omtales ogſaa en Mand, ſom havde gaaet iSkole i Bergen. Denne Skole vedblev at have ſit Lokale paa dette Sted indtil efter Reforma- tionen, men nævnes for øvrigt kun ſjelden og aldrig paa en ſaadan Maade, at deraf kan hentes nogen Oplysning om dens Organiſa- tion eller om Beſkaffenheden af dens Lokaler. .ſkannikernes Huſe gik under Navn Kommunet (aſ det latinſke eommuai8, fælles), der ſenere længe bevaredes ſom den almindelig gjængſe Benævnelſe paa det hele her omtalte Strøg, ved Siden af Kannikebje„rget,“et Navn, ſom ogſaa havde ſin Oprindelſe af den ſamme Omſtændighed. Men uagtet Kannikerne og Domkapitlet paa denne Maade i en ſærlig Grad have fæſtet ſig i Traditionen, er der dog kun lidet be- kjendt om de af dem beboede Bygninger, af hvilke der i 1373 nævnes en Sommerhal, der igjen ſom ſin Modſætning forudſætter en Vinter- hal„2) De maa have ligget „langs Fjorden fra Buntlabo til hen- imod .5kriſtkirken.“ “ Til disſe gejſtlige Bygninger kom der endnu en i det trettende Aarhundrede, nemlig Prædikebrødrenes Kloſter, der ſand- ſynligvis var ſtiftet af Kong Haakon Haakonsſøn i Forening med den daværende Biſkop i Bergen, Arne (l) omkring 1230 og rimelig- var viet til St. Olaf. Det laa omtrent ved det nuværende Bunt- labo, altſaa paa Holmens Nordſide og i den yderſte Udkant af Byen, hvorved det iFolkemunde fik Navn af üt at broedta. Dets Tomt var en Gave, dels fra Kongen, dels fra Biſkopen, og ſtødte umiddelbart op til Krlſtkirkegaarden og til Kannikernes Huſe. Denne ſidſte Omſtændighed ſoranledigede allerede i et af de førſte Aar efter .ſ!loſtrets Oprettelſe en meget alvorlig Strid mellem Munkene og

“) 1)ipl. Nor-v. VIlI, No. 51 flg. “) 1)jpl. Nor-v. III, No. s8–ſ-,