89 gangne Mænd; der var, som det heder i Sagaen, mange indbudne, og mange Høvdinger havde’indfundet sig til Festen I den be- kjendte Samtale mellem Kong Sigurd og Kong Eystejn lægges der den sidste i Munden en Ytring om, at han havde ladet Hallen for- binde med Apostelkirken ved en Trappe, der altsaa maa have ført ned fra Kongsgaardens Svalgang. Af Fortællingen om Kong Mag- nus’s Flugt i 1183 erfares derhos, at denne var meget højt over Iorden, samt at Hallen da var forsynet med Stenovne; ellers var den paa denne Tid meget forfalden. „ Umiddelbart op til den store Hal stødte den saakaldte Kongs- stue eller Hirdstue, der omtales under Magnus C–rlingssøns Ophold i Bergen Julen 1181, i Anledning af det Slagsmaal, som da fandt Sted mellem Kongens Hirdmænd og Gjæfter. De før-ste bleve beværtede i Hirdstuen, hvor ogsaa Kongen selv opholdt sig. Det har været formodet, at dette var det samme Hus, som den store Hal; men det er umuligt, da de begge omtales som to forskjellige Bygninger i Sverres Saga, hvor det heder, at en drukken Birke- bejn i 1185 løb ud af Hallen, mellem den og Kongsstuen. Ogsaa denne Bygning var forsynet med Stenovne. Desuden nævnes der endnu i 1181 en Sunnivastue, i hvilken Gjæsterne bleve be- værtede. Samtlige disse Bygninger maa have været af Træ, ligesom den i umiddelbar Forbindelse med dem staaende Apostelkirke, der ligeledes var opført af Kong Gystejn samtidig med den store Hal. De bleve saaledes et let Rov for Luerne, da„Sverresborg og Kongsgaarden i 1207 opbrændtes af Baglerne, og bleve sand- synligvis derefter endnu i nogen Tid liggende iAske, indtil endelig Jnge Baardssøn, da der atter var tilvejebragt Rolighed i Landet, begyndte paa Gjenopførelsen af den kongelige Residens i Bergen. Imidlertid blev derved fremdeles ikke anvendt andre Materialier end Træ. J 1223 nævnes der under det da afholdte Rigsmøde en Træhal,!) og to Aar senere ved Kong Haakons Bryllup omtales ikke mindre end to Haller, Iulehallen og Sommerh allen, for uden en større Stue, hvori Kloster-folkene bleve beværtede. Da Sagaen i Anledning af Kong Magnus Haakonssøns Bryllup i 1261 omtaler Iulehallen og Træhallen, synes den sidste Benævnelse “) Nieolaysen omtaler i Norske Fornlevninger, S. 423, at det sand- synligvis var den samme Træhal, der blev benyttet ved Haakon Haa- konssyns Trolovelse i 1219. Dette er dog urigtigt, idet Trolovelsen fore- .gik i-Ridaros, itkeiBersen. Haakon Haakonsspns Saga, Kap. 56.)
