Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/101

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


89 gangne Mænd; der var, ſom det heder i Sagaen, mange indbudne, og mange Høvdinger havde’indfundet ſig til Feſten I den be- kjendte Samtale mellem Kong Sigurd og Kong Eyſtejn lægges der den ſidſte i Munden en Ytring om, at han havde ladet Hallen for- binde med Apoſtelkirken ved en Trappe, der altſaa maa have ført ned fra Kongsgaardens Svalgang. Af Fortællingen om Kong Mag- nus’s Flugt i 1183 erfares derhos, at denne var meget højt over Iorden, ſamt at Hallen da var forſynet med Stenovne; ellers var den paa denne Tid meget forfalden. „ Umiddelbart op til den ſtore Hal ſtødte den ſaakaldte Kongs- ſtue eller Hirdſtue, der omtales under Magnus C–rlingsſøns Ophold i Bergen Julen 1181, i Anledning af det Slagsmaal, ſom da fandt Sted mellem Kongens Hirdmænd og Gjæfter. De før-ſte bleve beværtede i Hirdſtuen, hvor ogſaa Kongen ſelv opholdt ſig. Det har været formodet, at dette var det ſamme Hus, ſom den ſtore Hal; men det er umuligt, da de begge omtales ſom to forſkjellige Bygninger i Sverres Saga, hvor det heder, at en drukken Birke- bejn i 1185 løb ud af Hallen, mellem den og Kongsſtuen. Ogſaa denne Bygning var forſynet med Stenovne. Desuden nævnes der endnu i 1181 en Sunnivaſtue, i hvilken Gjæſterne bleve be- værtede. Samtlige disſe Bygninger maa have været af Træ, ligeſom den i umiddelbar Forbindelſe med dem ſtaaende Apoſtelkirke, der ligeledes var opført af Kong Gyſtejn ſamtidig med den ſtore Hal. De bleve ſaaledes et let Rov for Luerne, da„Sverresborg og Kongsgaarden i 1207 opbrændtes af Baglerne, og bleve ſand- ſynligvis derefter endnu i nogen Tid liggende iAſke, indtil endelig Jnge Baardsſøn, da der atter var tilvejebragt Rolighed i Landet, begyndte paa Gjenopførelſen af den kongelige Reſidens i Bergen. Imidlertid blev derved fremdeles ikke anvendt andre Materialier end Træ. J 1223 nævnes der under det da afholdte Rigsmøde en Træhal,!) og to Aar ſenere ved Kong Haakons Bryllup omtales ikke mindre end to Haller, Iulehallen og Sommerh allen, for uden en ſtørre Stue, hvori Kloſter-folkene bleve beværtede. Da Sagaen i Anledning af Kong Magnus Haakonsſøns Bryllup i 1261 omtaler Iulehallen og Træhallen, ſynes den ſidſte Benævnelſe “) Nieolayſen omtaler i Norſke Fornlevninger, S. 423, at det ſand- ſynligvis var den ſamme Træhal, der blev benyttet ved Haakon Haa- konsſyns Trolovelſe i 1219. Dette er dog urigtigt, idet Trolovelſen fore- .gik i-Ridaros, itkeiBersen. Haakon Haakonsſpns Saga, Kap. 56.)