ningen om, at dette ved Guds naadige Bistand skal blive til Guds Ære, Folkets Gavn og Kongens egen Glæde paa den store Regnskabsdag.
I Forbindelse med denne min yderligere Udvikling tillader jeg mig at benytte den Anledning, det ærede Departement ved at nævne mig i Fremstillingen af Forhandlingerne angaaende den nuværende Enkedronnings Kroning, giver mig til nærmere at forklare min Stilling til Sagen, og hvorledes den Anskuelse, jeg nu har yttret, efterhaanden har udviklet sig, hvilket jeg undlod at berøre i min Forestilling af 6te Marts d. A. som noget, der ene eller hovedsagelig vedkom min Person. Jeg tør nu vente, at det i det mindste vil undskyldes. Jeg var Medlem af saavel 6te som 7de ordentlige Storthing og det er en Forvexling, naar jeg i min oftnevnte Forestilling nevner 1833 Aars Storthing, som det, der oprindelig fattede Beslutningen, en Følge af at det sidstnevnte Storthings Forhandlinger, hvorved jeg, som det ærede Departement har bemærket, blev udnævnt til Ordfører for den Deputation, der skulde overvære Kroningen, stode meest levende for min Erindring. Af de Forhandlinger ved Storthinget i 1830, der gik forud for Beslutningen om en Adresse i denne Anledning, mindes jeg kun med Bestemthed, at der forefaldt Debatter, hvorunder Enkelte talede imod det af Præsidenten fremsatte Forslag, for hvilket formeentlig som Hovedgrund anførtes, at man ikke fra norsk Side burde staae tilbage i at vise Kongehuset Opmærksomhed paa samme Maade, som allerede var skeet i Sverige; lige-
