Side:Bør Dronninger salves og krones i Norge.djvu/13

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

som jeg imidlertid ikke deeltog i disse Debatter, saaledes var jeg heller ikke blandt de Enkelte, der fjernede sig for Voteringen, for ikke ved deres Stemmer at tilintetgjøre Eenstemmigheden, hvorpaa der fra den anden Side lagdes Vægt. Sagen blev dog dengang hverken drøftet fra det historiske eller det kirkelige Standpunct. I den Adresse, som Storthinget indgav, er heller ikke noget udtalt, der tydelig viser det Begreb, man dannede sig om Kroningens Betydning; det synes, som man har villet ansee ogsaa Dronningens Kroning som en Act, der stod i Forbindelse med Norges Selvstændighed. Efter den Anskuelse, jeg nu har, maa jeg tilstaae, at jeg finder det mere svarende til Selvstændigheten, deri at følge den Forestilling, hvortil Sagens Natur leder, uden Hensyn til hvad der foretages i Naborigerne; men jeg tilstaaer tillige, at jeg hverken dengang eller længe efter overveiede Handlingens Betydning i de forskjellige Retninger; min Stilling førte det ikke saa nøie med sig, og naar man ikke er kommen til nogen klar Bevidsthed om en Sags Urigtighed, kan det vel ogsaa undskyldes, om man følger den Mening, der er den almindelige og hyldes af Mænd, hvis Overlegenhed i Indsigt man erkjender. Det er fornemmelig ved den mig nu betroede Stilling, hvorved jeg maatte vente et Hverv ved Actens Udførelse, jeg er bleven ledet til at gjøre mig nøiere Rede for dens Betydning, og at jeg af Mistro til den Anskuelses Rigtighed, hvortil disse Overveielser førte mig, ogsaa i denne Stilling længe tøvede, førend jeg med Bestemthed erklærede den