Side:Bør Dronninger salves og krones i Norge.djvu/11

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Standpunct, hvorpaa man efter Protestantismens Begreb stod, navnligen om Kirkens Forhold til Staten og Kongen, en Gjenstand, hvorom Forestillingerne i de protestantiske Lande have været og tildeels endnu ere meget vaklende. Vist er det imidlertid, at endnu ingen Dronning er kronet i det protestantiske Norge, og man bør da heller ikke, blot for at efterligne vore protestantiske Nabolande, indføre en Skik, som der, paa Grund af Fortidens Begivenheder, vanskeligere kan fraviges, skjøndt dette udentvivl vil skee, naar Erkjendelsen af dens Uforenelighed med Kroningshandlingens Betydning og vor Kirkes Bestemmelse bliver almindeligere og klarere; thi at man desuagtet skulde ville beholde den som en tom Ceremonie, den man, for muligens at tilfredsstille Enkeltes Fordomme, troede gjerne at kunne lade foregaae i Kirken, kan ikke tenkes uden paa Tider, hvori Sandsen for Kirkens Betydning er aldeles sløvet.

Efter denne Anskuelse finder jeg, at jeg ikke bør fungere ved nogen Dronnings Kroning, medens jeg anseer denne Act saa passende paa Kongernes Kald efter vor Statsforfatning, at jeg finder det i sin Orden, at Grundloven derom indeholder Bestemmelse. Det vilde derfor have været mig en meget kjær Forretning, om det havde været mig beskikket at deeltage i denne Acts Fuldbyrdelse med Hensyn til vor nuværende Konge, og saaledes efter det Kald, der er betroet mig i Kirken og efter den Naadekraft Herren maatte forunde mig, at bidrage til at bringe Velsignelsen over vort Fædrelands elskede Drot til hans ophøiede Kald, til at forstærke Forvis-