Side:Aubert - Historiske Oplysninger om det juridiske Fakultet ved det Norske Fredriks-Universitet.djvu/54

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

forelæsningerne bleve denne Gang indrettede noget anderledes end den forrige Gang og paa det Nærmeste i Overensstemmelse med den senere Sædvane. Deres Tal var 4, hvoraf en over selvvalgt Emne, „dog ikke udenfor Kredsen af den fædrelandske Ret“, og 3 over opgivne Emner; til de tvende af disse levnedes 8 Dages Forberedelse; den tredie blev given 3 Timer, før den skulde holdes, og maatte udarbeides uden Brug af videnskabelige Værker. Denne sidste Forelæsning behøvede ikke at forfattes skriftlig, hvorimod de øvrige maatte forud indleveres i renskrevne Exemplarer. Platous Prøveforelæsninger afholdtes sidst i Mai 1843 over følgende Emner: 1) om Paatale af Forbrydelser efter den nye Kriminallov (selvvalgt). 2) Om Agnation efter den romerske Ret. 3) Om kontraktmæssige Forpligtelsers forskjellige Retsvirkninger ifølge den norske Ret, eftersom Forpligtelsen gaar ud paa Handlinger, Pengeydelser eller Andet. 4) Hvad Indflydelse har det paa en Pantekreditors Ret, at Andre have Pant i samme Ting? – den sidste med 3 Timers Forberedelse. Censorerne – Fakultetets Medlemmer samt Stang og Motzfeldt – anbefalede enstemmig Platou til det ledige Embede, og under 28de Juni 1843 blev da Fredrik Christian Platou (f. 1811, Søn af førnævnte Statssekretær Platou, Kand. 1839, nu Sorenskriver i Næs) udnævnt til Lektor i Lovkyndighed.

Fagfordelingen mellem Fakultetets Medlemmer var fra 1843 følgende: Platou foredrog Proces, Kriminalret og Tingsret; Hallager: Obligationsret, Indledning, Lovhistorie og Folkeret; Collett: Personret, Fædrelandets offentlige Ret og almindelig Retslære, og Schweigaard, som i 1843 holdt de mærkelige Forelæsninger over den nye Kriminallov, som ligger til Grund for hans Kommentar, foredrog Statsøkonomi, Statistik, positiv Statsret og Romerret. De Forelæsninger, som i disse Aar (1842–45) holdtes ved Fakultetet, ere overhovedet mærkelige i vor Jurisprudents’s Historie, da de danne