Side:Aubert - Historiske Oplysninger om det juridiske Fakultet ved det Norske Fredriks-Universitet.djvu/53

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Høiesterets Indstilling, hvori udtaltes, at „han ved sin erkjendte Dygtighed og Retskaffenhed, ikke mindre end ved sin hidtilværende Stilling, maa ansees fortrinlig skikket“, tillodes det ham ved kgl. Resol. af 9de Juni 1842 at aflægge den i Lov om Høiesteret af 1818 § 34 befalede Prøve. Ifølge Høiesterets Indberetning bestod han Prøven – at votere i 5 Sager af forskjelligt Slags – „med et aldeles fyldestgjørende Udfald“. Og Motzfeldt blev derfor under 8de August 1842 udnævnt til Assessor i Høiesteret. Fakultetet tabte i hans Lærdom, Grundighed og Arbeidsomhed en god Støtte. Som en Frugt af hans Universitetsvirksomhed maa man forresten ogsaa anse hans senere Værker: „Veiledning til den juridisk-praktiske Prøve“ (1843), „Den Norske Kirkeret“ (1844), og „Odels- og Aasædesretten“ (1846).

Til det ved Motzfeldts Afgang ledige Embede meldte sig 4 Ansøgere, Prokuratorerne O. H. Rolfsen (nu Advokat) og R. P. Berg († 1846), og Kandidaterne N. P. Vogt (nu Stiftamtmand i Kristianssand) og Chr. Platou, hvilke samtlige Fakultetet anbefalede at stede til Prøveforelæsninger. Rolfsen og Vogt trak sig imidlertid snart tilbage, – Rolfsen, fordi han kun vilde konkurrere under den Betingelse, at han med en Gang blev udnævnt til Professor, om han seirede, hvilket, da kun et af Fakultetets Medlemmer udtalte sig derfor, ikke toges tilfølge i den kongelige Resolution af 15de April 1843, som nemlig afgjorde, at Embedet skulde besættes som Lektorpost. I sidste Øieblik, nemlig efterat allerede Opgaverne vare vedtagne, faldt ogsaa Berg fra, idet han af Justitsdepartementet havde modtaget det Hverv, at undersøge og afgive Betænkning om Rigets Fængselsvæsen. Platou, som allerede i 1842 efter Fakultetets Anbefaling havde faaet Tilladelse til at holde Forelæsninger ved Universitetet, stod altsaa nu igjen som eneste Ansøger; men ved høieste Resolution af 17de Mai 1843 bestemtes, at Prøveforelæsningerne alligevel skulde have sin Fremgang. Prøve-