Grundlaget for flere af vore juridiske Hovedværker. Hin Fagfordeling, som udtrykkelig atter vedtoges for 3 Aar ved Fakultetsbeslutning af 14de Decbr. 1849, var den gjældende ligetil 1862, idet ved Colletts Død 1851 hans Eftermand Prof. Aschehoug indtraadte i hans Fag. I 1862 blev Platou udnævnt til Assessor i Høiesteret og efterfulgtes af Universitetsstipendiat Fr. Brandt. I 1864 gik Hallager over i samme Embedsstilling, og esterfulgtes af nærværende Forfatter.
Schweigaard læste fra 1844 altid over de nysnævnte Fag. I hvert Semester foredrog han Romerret og Statsøkonomi, hin almindelig i 4 Timer ugentlig i et Kursus paa 3 Semestre, og denne i 2 Timer gjennem 2 Semestre. Desuden læste han almindelig 2 Timer ugentlig over forskjellige Landes Statistik, navnlig Norges og Sveriges sammenlignende Statistik, Englands, Frankriges og de nordamerikanske Staters. Stundom foredrog han i Stedet for Statistik de vigtigste Staters Forfatning (positiv Statsret), idet han forresten ogsaa i de statistiske Forelæsninger gav mange Oplysninger herom, om deres Retsvæsen og forskjellige andre Sider af Folkenes aandelige Liv.
En kortfattet Fremstilling af Statsøkonomien dikterede Schweigaard i begge Semestre 1847, da den fra Juleexamen 1847 skulde være Examensfag, ligesom han i Christiania-Posten for 1850 No. 680 meddelte en, halvanden Spalte lang, Indholdsfortegnelse vedkommende hans statsøkonomiske Forelæsninger for det næstforegaaende Halvaar. Dette skete som Svar paa en anonym Artikel i samme Blads No. 674: „Hvad er gjort for at fremme Studiet af Statsøkonomi og Statistik hos os?“, hvori paastodes, at Schweigaard ikke havde foredraget Økonomi i dens Anvendelse paa de enkelte Næringer, hvorom der var talt i Res. af 20de November 1837, ligesom der udtaltes Beklagelse over, at han drev Statsøkonomien som Bifag. Denne sidste Paastand imøde-
