til en Rettergangsmaade, som af den blev indleveret til Kongen.[1] Noget Helt kom imidlertid heller ikke ud af denne anden Kommission.
Der blev derfor ved Reskr. 23 Februar 1666 nedsat en tredje Kommission, som i Grunden er den vigtigste. Thi den talte i sin Midte den Mand, som uden Sammenligning har størst Andel i Lovbogen, nemlig ved Siden af Peder Lasson, Christofer Parsberg og Holger Vind, den bekjendte Lærde Rasmus Vinding.[2] Denne nye Kommission fik Befaling til «at foretage og fuldende den begyndte Lovenes Revision» og dette bestemtes i Reskr. 24 April 1666 nærmere saaledes, at de skulde «bringe de danske Love i en god Orden, saa at hver Materie af Loven, Recesserne og Forordningerne vorder sammendraget i den bedste Orden og paa sit bekvemme Sted henført, og naar Loven saaledes i sin rette Orden og Skik vorder reduceret, da at gjennemse den, og derudi aleneste at forandre Alt, hvis ikke kunde eragtes at bekvemme sig med den souveraine Arveregjering, og at, hvis som i Loven kunde findes vanskeligt at forstaa, ved tydelige og nu brugelige danske Ord blev forklaret» – altsaa, næsten kun en ren Kodifikation. Havde de andre Forandringer at foreslaa, skulde de derom indgaa med særlig Forestilling til Kongen. Da man imidler-
- ↑ Dette er vistnok kommet noget til Nytte ved Udarbejdelsen af Lovbogens 1ste Bog. Rosenvinge har i N. jur. Arch. VII. 193 brugt det til Fortolkning st D. L. 1. 13. 9 og 10 (N. L. 10 og 11). Ancher kalder det „det første Trin i Lovarbejdet,“ men siger dog, at det senere blev meget forandret l. c. 73.
- ↑ Rasmus Poulsen Vinding, saa kaldet efter sit Fødested, Landsbyen Vindinge i Sjælland, var født 1615, studerede 1638–40 i Holland og Frankrig, men som det synes kun Filologi, blev 1640 Rektor i Sorø, 1646 Professor i Græsk ved Kjøbenhavns Universitet, hvilket Fag han 1661 byttede med Historie og Geografi. Imidlertid blev han samtidig ved Højesterets Oprettelse Medlem af denne Domstol, som dengang talte meget brogede Bestanddele, og tillige af Cancelliet, var paa Kongens Vegne i 1664 tilstede ved den norske Herredag, 1670–7 Referendarius i Højesteret. Han var en af de Faa, som stemte for Griffenfeldts Frifindelse. Død 16 September 1684. Han er Forfatter af det lærde værk: „Academia Hafniensis“ (Kbhvn. 1665. 4to), hvor man p. 384–9 finder biografiske Oplysninger om ham selv, hvilke ogsaa noget udførligere findes i den lige efter hans Død udkomne Nekrolog: S. Jonæsøn – Erasmus Vinding – Hans Lif og Lefneds Ihukommelse. Kbhvn. 1684. 4to.
