en ordentlig og vel funderet Rettergangsproces og Form, saaledes beskaffen, at deri en Vished og gavnlig Uniformitet over det hele Rige» (ɔ: det egentlige Danmark) «kunde haves, saa og foretage dette Riges forrige Love, Recesser og andre Forordninger, og der observere og corrigere, hvis de kunde eragte og betænke sig at skikke og overenskomme med den kongelige Arveregjering og bedst at kunne tjene til en almindelig og god Observants over det hele Land«, altsammen til Kongens egen Revision og videre Approbation. Kort efter fik Biskoperne Befaling til med erfarne Provster at gjennemgaa og samle den geistlige Lovgivning. Fra Aarets Løb har man mange Reskripter til Kommissionen, deriblandt om forskjellige paatænkte Forandringer.[1]
Da der imidlertid uagtet flere paaskyndende Befalinger ikke kom videre ud af denne mandstærke Kommissions Arbejde, fik under 16 November 1662 4 af dens Medlemmer, hvoriblandt Peder Lasson, Reskript om «forderligst at fyldestgjøre forrige Befaling om Lovenes Revision.» Senere tilforordnedes der nogle flere Mænd for sammen med hine at gjennemgaa deres Arbejde. Protokol førtes i begge Kommissioner, men er formodentlig tabt. Man har derimod fra den sidste et Udkast
- ↑ Adskillige Oplysninger herom er meddelte af Kofod Ancher l. c. Heriblandt kan mærkes, at Kongen paa Andragende fra Kjøbenhavns magistrat m. fl. under 19 Decbr. 1661 befalede Lovkommissionen at indføre „den Post om Opbud og cessione bonorum“, saaledes at den ene Stand ligesaavel som den anden maatte være tilladt at gjøre Opbud, l. c. 78–9.
han var Medlem af de 2 første Revisioner under Christian V. Lasson var født 1606, rejste allerede 1628 til Holland for at studere og opholdt sig ligetil 1648 for det Meste i fremmede Lande, først for Studeringers Skyld, senere i Statsærinder; han studerede navnlig over 3 Aar i Padua, fornemmelig Jurisprudents, og blev derpaa i Basel 1636 Licentiatus juris, og arbejdede senere i Wien i Over-Appellationsretten; han blev 1661 Assessor i Højesteret og senere sammes Justitiarius, deltog 1676 i Domfældelsen af Griffenfeldt, men havde derover i sine sidste Leveaar mange Samvittighedsnag; døde 1681, efterladende sig rige Stiftelser. Han var bekjendt af sin Forkjærlighed for den Romerske Ret, hvorom hans mange efterladte Papirer skulle vidne; hans Studium af de gamle danske Love fremgaar deraf, at han har oversat Jydske Lov. Se om ham Hofmanns Fundationer paa de Legater, som ere stiftede af Peder Lasson etc. Kbhvn. 4to. 1753 p. 19–34. og Sammes Efterretninger om Danske Adelsmænd II. p. 3–9.
