Herrer over Retsforfatningen. Noget Andet er det, at den Styrke, som Statsmagten havde vundet ved den store Forandring i 1660, var en vigtig Forudsætning for, at man kunde tage kraftigt fat paa og heldigt gjennemføre Arbejdet paa en Lovbog for det hele Land. Navnlig har vel den Indskrænkning i Konges og Rigsraads Myndighed, at de ikke uden Stændernes Samtykke kunde give en hel ny Lovbog, bidraget Sit til at forlænge de gamle Provinsialloves Liv[1].
1. Det varede da ikke længe efter Indførelsen af Souverainiteten, før Fredrik III tænkte paa Forfattelsen af en ny Lovbog for Danmark, idet han indtil videre udsatte dermed for Norges Vedkommende. Allerede under 26 Januar 1661 – altsaa omtrent 14 Dage efter stændernes Underskrift af Enevoldsakten – udnævnte Kongen en Kommission paa 22 adelige, borgerlige og lærde Mænd[3] til at «forfatte og opsætte
- ↑ Aschehoug, Statsforfatningens Historie p. 470.
- ↑ Efterretninger om dette Lovarbejde findes især i følgende Skrifter: Kriegers Grundlag p. 74 ff. (hvor man i Uddrag finder alle de kongelige Breve, Reskripter o. desl., samt korte biografiske Efterretninger om de forskjellige Kommissioners Medlemmer); en Afhandling af Kofod Ancher „om det danske og norske Lovarbeide under Kongens Frederik den III og Christian V.“ (for Norge findes dog Intet og fra Christian Vs Tid meget lidet) i Jur. Archiv I. 66; Peder Resens Fortale til Erik Krabbes tyske Oversættelse af Jydske Lov, Kbhvn. 1684, paa hvilket sidste Sted de fleste Reskripter, hvoraf mange ikke findes i de almindelige Lovsamlinger, ere aftrykte. Jfr. ogsaa Scheel § 12.
- ↑ De bekjendteste Medlemmer vare: Kantsleren Peder Reedtz f. 1614 † 1674, deltog senere under Christian V i Lovudkastets 1ste Revision. Peder Scavenius, f. 1623, tilbragte Aarene 1643–1657 med Rejser og Ophold i fremmede Lande, hvorunder han studerede forskjellige Videnskaber, deriblandt tilsidst Lovkyndigheden, blev 1657 Professor jur. i Kjøbenhavn, 1660 den første General-Prokurør, men forblev staaende som Professor, dog uden at holde stadige Forelæsninger, tillige Assessor i Højesteret, død 1685; om ham se udførlige Efterretninger i Chr. Bruun: Det store Kongelige Biblotheks Stiftelse Kbhvn. 4to. 1873 p. 73–84. Scavenius deltog i Lovudkastets samtlige Revisioner og desuden i den danske Revisionskommission for Norske Lov; man skylder ham 4de Bog i dens nuværende Skikkelse, rimeligvis har hans lange Ophold i Holland gjort ham fortrolig med Søretten. Mest bekjendt er dog Peder Lasson, som vel næst Vinding har størst Andel i Lovarbejdet, skjønt han forholdvis kun drev lidet igjennem;
