Side:Aubert - De norske Retskilder.djvu/73

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

frembragt prøvede Retsregler. Denne Tids Lovgivning var derfor stærkt paavirket især af tysk og romersk Ret.

Dernæst tilvejebragte denne Lovgivning, som var fælles for hele Danmark og berørte de vigtigste Dele af Privatretten, en langt større Enhed i Retsforfatningen og forberedte herved det senere fuldkomne Retsfællesskab.

3. Der var dog endnu i det 17de Aarhundredes sidste Halvdel saamange Uligheder levnede fra de gamle Provinsialloves Tider, at Christian den Femte med nogen Ret kunde sige i Lovbogens Fortale: «tilmed vare Undersaatterne, som havde en Gud, en Tro, en Konge i et Rige, ligesom adskilte ved sær Lovbøger og Rettergang». Allerede dette maatte jo gjøre Trangen til en Lovbog for det hele Land følelig. Blandt andre Grunde for Istandbringelsen af en saadan nævner den samme Fortale, at Lovene «hidtil Dags ej vare samlede udi een Bog eller i nogen god Orden». Den heraf flydende Trang til en Kodifikation maatte vistnok ogsaa siges at være tilstede, om end navnlig Christian IV’s Reces havde gjort den mindre end i mange andre Lande. Her kan det imidlertid fortjene at oplyses, at en Bestræbelse efter Kodifikation i en nær forudgaaende Tid netop havde gjort sig stærkt gjeldende i flere Lande, især i Tyskland[1]; ogsaa i Sverige begyndte man samtidig at arbejde derpaa.

Disse Grunde kunde været fuldkommen tilstrækkelige til at fremkalde en ny Lovbog. Men der lægges tillige i alle Reskripter om Lovarbejdet særegen Vægt paa, at Lovene maatte bringes i Overensstemmelse med den nys indførte «souveraine Arveregjering». Man skuffes derfor ved de ringe Forandringer, som Lovbogen af den Grund har foretaget i den ældre Ret. Men det er en gammel Erfaring, at Fyrster, der have opnaaet Enevoldsmagten, have fundet det nødvendigt at give en ny Lovbog for at gjøre sig saameget mere til

  1. Af de her istandbragte Kodifikationer fra dette Tidsrum kan fremhæves: Lübecks reviderte Stadsret af 1583, Hamburgs Statuter af 1605, Hertugdømmet Preussens Landret af 1620, Constitutioner Saxonicæ af 1572. Se Oversigten i Stobbes Handbuch d. deutsch Privatrechts I. 72 ff. Om de meklenburgske Kodifikationsplaner se Bøhlau Mecklenb. Landreoht I. 133 ff.