storisk Betydning end i Norge. Der uddannede sig nemlig i de danske Kjøbstæder – dels ved særegne Privilegier, dels ved Borgernes temmelig vidtstrakte Autonomi, dels og især ved Sædvanen –, en egen Retsforfatning, der ikke blot paa Grund af Næringsveje og Stedsforholde adskilte sig fra det omliggende Landskabs Ret, men som ogsaa havde sine vigtige, rent privatretslige Ejendommeligheder. Omtrent samtidig med Provinsiallovene blev den ældste af disse Stadsretter – Slesvigs af omtr. 1200 – optegnet. Siden fik i Løbet af 13de og 14de Aarhundrede alle Kjøbstæder en Stadsret, og, til Forskjel fra Landskabslovene, bleve de saagodtsom alle senere stadfæstede af Kongen. Det maa dog ej opfattes saaledes, som om hver Kjøbstad fik sin særskilte Stadsret. Inden en vis Landsdel, der dog ikke ganske falder sammen med Provinsiallovenes Omraade, var der en Stadsret, som blev overført til de fleste andre Byer; saaledes Slesvigs Stadsret i Sønderjylland og en Del af Nørrejylland, den bekjendte Riberet af 1269 i en anden Del af Nørrejylland og Fyen, Roskildes for Sjælland og en fælles Stadsret for de skaanske Byer. Desuden havde enkelte Stæder, som Kjøbenhavn, Aalborg og Flensborg, sine mere selvstændige Stadsretter. Endvidere kan mærkes, at der i Slutningen af Middelalderen kom nogle saakaldte «almindelige Stadsretter», der skulde tjene som supplerende Retskilde i alle Byer («subsidiær Ret»). Som saadan nævnes først Christofer af Bajerns, hvilken man har villet tillægge Betydning ogsaa for Norge; rimeligvis er den dog ikke ægte, men kun et Privatarbejde for Byer i Sjælland og Skaane efter den skaanske og tildels kjøbenhavnske Stadsrets Forbillede. Noget lignende er maaske ogsaa Tilfældet med Kong Hans’s Stadsret (1484 eller 1487), mærkelig derved, at den er stærkt paavirket af svensk Ret, især Kong Christofers Landslov.[1] Kirke-
- ↑ Den har tidligere været anseet som en virkelig Lov og given for alle Byer; men i Indledningen til den i Aarsberetninger fra Gehejmearchivet V. 1–86 (1871) meddelte Samling af danske Forordninger indtil 1500 er det, især paa Grund af dens svenske Præg, antaget, et ogsaa den kun er en privat Samling.
