Det varede ogsaa længere end i Norge, før denne Ret blev ordnet og samlet; der fortælles ikke om nogen saadan «Sætning» af Loven som den, der foregik under Halfdan Svarte og Haakon Adelstensfostre. Heller ikke blev der før sidst i 12te Aarhundrede foretaget nogen optegnelse af Retssætningerne. Den fandt rimeligvis først Sted i Skaane.
Af den skaanske Ret har man tvende private Samlinger. Den ene er i det danske Sprog, forfattet omkring 1200; den anden en latinsk Oversættelse (paraphrasis) af den bekjendte Erkebiskop Andreas Sunessøn, forfattet faa Aar efter. Men for begge ligger en nu tabt, noget ældre, skreven Samling til Grund.
Af den sjællandske Ret har man ogsaa tvende Samlinger, hvoraf den ældste, rimeligvis fra Begyndelsen af 13de Aarhundrede, kaldes «Kong Valdemars sjællandske Lov», og den yngre, sandsynligvis ogsaa fra det samme Aarhundredes første Halvdel, «Kong Eriks sjællandske Lov.» Begge Samlinger ere foretagne uafhængigt af hinanden, og der er Afvigelser, som ikke blot lade sig forklare ved Aldersforskjellen. Uagtet sit Navn vare begge ligesom Skaaneloven rene Privatsamlinger i Lighed med den ældre Gulathingslov; men ved Tidens Hævd vandt de efterhaanden ligesom andre lignende Samlinger Betydning af virkelige Lovbøger. Efterat de længe vare brugte ved Siden af hinanden, blev den ældre Lov fortrængt af den fuldstændigere, Eriks sjællandske Lov.
Det jydske Retsomraade fik sin Samling først noget senere, men til Gjengjeld blev det en virkelig Lovbog, den bekjendte «Jydske Lov». Denne, der nærmest kan sammenlignes med Magnus Lagabøters Landslov, undtagen forsaavidt som dens Territorium var mere indskrænket, blev given af Valdemar II 1241. Ogsaa den er væsentlig kun en Samling og Ordning af ældre, især sædvansmæssig Ret. Men ved dens Affattelse har der dog været taget noget Hensyn til skaanske Lov samt til kanonisk Ret. Og den fik, som foretagen af Lovgiveren selv, strax Lovskraft.
Splittelsen i Retsforfatningen var imidlertid endnu langt større. Ved Siden af hin Landskabsdeling var der nemlig en Modsætning mellem By og Land af ganske anden retshi-
