en kort Udsigt over den danske ydre Retshistorie for Lovbogen.
1. De danske Retskilder stode i Middelalderen tilbage for de norske, forsaavidt som den gamle splittelse i Retsforfatningen ikke blev hævet ved nogen Landslov, ja, tildels vedvarede den endog lige ned til Christian V.s Lov.
Ogsaa i Danmark dannede der sig paa Landet meget tidlig flere (tre) Retskredse eller Thingforeninger, hver med sin særskilte Retsforfatning I disse Landskabsretter («Provinsiallovene») finder man ligesom i de norske adskillige indbyrdes Afvigelser, men tillige en stor Overensstemmelse, maaske endnu større, end Tilfældet var i Norge. Alle vare de ogsaa meget mer beslægtede med Stammefrændernes Ret i det øvrige Norden og fjernere med den sydgermaniske Ret. Navnlig ligeoverfor den gamle norske Ret er det dog at mærke, at ved Siden af de store Ligheder, som det nære Folkeslægtskab naturligen medførte, var der mange vigtige Forskjelligheder, som senere bleve af stor Betydning.
Hine 3 Retsomraader vare det jydske, hvortil hørte Nørre- og Sønderjylland med Fyen og omliggende Øer, – det Sjællandske eller Sjælland, Lolland og Falster med nogle Smaaøer – og, det skaanske eller Skaane, Halland, Blekinge og Bornholm. Alle disse havde ligesom de norske fra først af kun – i bogstavelig Forstand – uskreven Ret, der i alt væsentligt hvilede paa sædvanen og kun sjelden berigedes ved Love (f. Ex. Knuts Vitherlagsret, et Slags «Gaardsret»).
- ↑ Se herom Kolderup-Rosenvinge, Grundrids af den danske Retshistorie, 3die Opl. Kbhavn. 1860. p. 15–115. Stemann, Den danske Retshistorie indtil Christian V.s Lov. Kbhvn. 1871. p. 11–58. Konr. Maurer i Holtzendorffs Encyclopædie der Rechtswissenschaft 2den Udg. 1872: Ueberblick über die Gesch. der nordgermanischen Rechtsquellen“ p. 276–83. jfr. Matzen, Den danske Panterets Historie. Kbhvn. 1869. p. 1–33. Af ældre Forfattere fortjener Kongslev et nævnes, da han i sin Danske og Norske private Rets første Grunde I. giver en for sin Tid meget god Oversigt over de ældre danske Love, deres Udgaver o. s. v.
