Side:Aubert - De norske Retskilder.djvu/66

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

man idelig ty tilbage til den for at finde. Udviklingens Traad og forstaa de senere Love. Thi disse have som Tillæg eller Forandringer sluttet sig til Lovbogen eller den derpaa byggede Retstilstand.

Disse den skrevne Rets andre Kilder behandles bedst i den historiske Orden, som fremgaar af den foranstaaende Oversigt. De ere nemlig af forskjellig Art i de Tidsrum, hvis Grænser ere mærkede ved Lovbogen og Grundloven, og det Ubetydelige, som er ældre end Lovbogen, fremstilles helst i Forbindelse med denne.

2. Paa samme Tid, Lovbogens Vigtighed som Retskilde saaledes fremhæves, maa der – ogsaa for at forklare den følgende Fremstillingsorden – advares mod at overdrive dens historiske Betydning. Som Kilde for Privatretten har Lovbogen nemlig langtfra den Vigtighed, som Grundloven har for den offentlige Ret. Dette bliver klart, naar Blikket ikke stanser ved den gjeldende Ret, men glider hen over vor hele Retsudvikling. Christian V.s Lov rager da ikke op som et saadant skille mellem Gammelt og Nyt som Grundloven. Mellem den ældre og den nuværende Statsforfatning er der liden indre Sammenhæng. Men den private Ret er ikke saa modtagelig for bratte Overgange som Statsretten, da den griber langt dybere ind i Borgernes daglige Liv. Og derfor vil en Lovbog, fuld af Nyt og Fremmed, virke saa forstyrrende, at dens Indførelse ikke lettelig sker paa en Gang uden gjennem fremmed Vold. Selv i saadanne Lovbøger som den af den franske Revolution udgaaede code Napoléon gjenfinder man derfor hovedsagelig ældre Ret. Den historiske Oversigt vil ogsaa allerede have vist, at Christian V.s Lovbog heri ikke er saameget forskjellig fra Lovbøger i Almindelighed, som man skulde tro af dens Affattelse efter et andet Lands Lov. For tilfulde at forstaa Lovbogens Plads i vor Retsudvikling er det imidlertid nødvendigt, at der først noget udførligere end skeet dvæles ved skildringen af den Retstilstand, som den afløste. Men da Lovbogen væsentlig har sin Kilde i ældre danske Love, er det ikke blot tjenligt til en bedre Forstaaelse af dens Betydning, men ogsaa af Interesse for Retsstudiet i det Hele – navnlig for den i mange Tilfælde nødvendige historiske Fortolkning – her først at give