Side:Aubert - De norske Retskilder.djvu/63

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

gjorde en Forskjel nødvendig f. Ex. i Landboretten, en ensartet Retsforfatning for Danmark og Norge. Hvad den for Privatretten levnede af ældre Love, var uvæsentligt, og den Del af Sædvaneretten, som den ikke havde optaget, var vistnok noget forskjellig i begge Lande, men gik dog for det Meste i samme Retning. Paa dette Grundlag byggedes der nu videre i Fællesskab. Ligetil 1814 var det en Sjeldenhed, at nogen Lov af Betydning for Privatretten blev given særskilt for Danmark eller Norge. Og da Domstolene i den største Del af Tiden beklædtes af Dommere med samme Uddannelse, og der var en fælles Højesteret, gik tillige de store Forandringer, som ogsaa i denne Tid indførtes gjennem Retsbrugen, gjerne Side om Side i begge Riger. Ved Adskillelsen i 1814 havde Danmark og Norge derfor fremdeles idetmindste en ligesaa ensartet Retsforfatning som i 1688. Den var i Mellemtiden væsentlig forandret ogsaa gjennem Lovgivningen. Der kom en saadan Mængde af Tillægslove – Forordninger og Reskripter – at der allerede 50 Aar efter Lovbogen tænktes paa ny Kodifikation, og den senere Del af Tidsrummet havde en endnu rigere Lovgivervirksomhed at fremvise. Disse Forandringer gik ligesaalidt som Retsbrugen i synderlig national Retning. Vistnok blev der ikke Tale om saadan Optagelse af fremmed Ret som i flere andre Lande. Men om end for det Meste i Enkelthederne just ingen fremmede Forbilleder kunne paavises, havde dog den almindelige europæiske Retsudvikling en stedse større Indflydelse.

6. Ligesom overhovedet den norske Statsrets Omvæltninger have havt en stærk Tilbagevirkning paa Privatretten, saaledes er ogsaa Aaret 1814 meget mærkeligt for Norges private Retsforfatning. Dette gjelder ikke blot, fordi Riget fik en selvstændig Lovgivningsmagt, og Retsfællesskabet med Danmark blev forstyrret. Men blandt flere for Privatretten vigtige Regler i Grundloven var ogsaa Budet om Udarbejdelsen af ny criminel og civil Lovbog. Heraf er kun den første kommen i Stand. Den sidste er ialfald midlertidig opgiven efter langvarige mislykkede Forsøg, og man har i Stedet nøjet sig med en stykkevis Forandring af vor Retsforfatning, hvor det mest tiltrængtes. De fleste af de udkomne civile Love er