Side:Aubert - De norske Retskilder.djvu/62

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

ikke længere bruges, og mangesteds trængtes der nødvendigvis en ny Ordning. Her gjerde Sædvanens Nødhjælp sig gjeldende. Allerede inden Middelalderens Slutning vare paa denne Vej vigtige Forandringer foretagne. Langt raskere gik Udviklingen her, som i Livsforholdene selv, fra det 16de Aarhundrede. Den gik først og fremst videre i Retning af den gamle norske Rets Opløsning, og denne var mod Tidsrummets Slutning saa fremskreden, at kun den mindre Del deraf var i Kraft.

Dette Tidsrum var dog ikke blot Opløsningens, men ogsaa Fremskridtets og Spirernes Tid, den nærmest foregaaende i Virkeligheden langt overlegen Vistnok evnede ikke Folket eller dets Ledere nogen national Retsudvikling. Men Retstilstanden blev dog nu højlig forbedret ved fremmed Hjælp. Dette skete tildels allerede gjennem de forhen omtalte Fælleslove for Danmark og Norge, især under Christian IV. Men en langt større Betydning har i denne Tid Retsbrugen. Ikke blot tilbagetrængtes herved de gamle, ikke længere forstaaede, Loves Virkekreds. Men da Dommerne, hvoraf mange desuden vare danske, under den norske Lovgivnings Mangelfuldhed uden videre anvendte danske Retssætninger, blev i Stedet ogsaa indført megen dansk Ret, navnlig fra de nye Love, som især under Christian III og IV vare af megen Vigtighed, og som atter havde søgt sine Forbilleder udenfor Norden.

Mod Tidsrummets Slutning havde derfor de fleste nyere danske Love, som overhovedet kunde anvendes i Norge, gjennem Sædvanen vundet Fodfæste i Landet og anvendtes maaske tilsammen i ligesaa stor Udstrækning som Landets egen skrevne Ret.

5. Statsforandringen i 1660 ledede til, at denne Retskildernes forvirrede Tilstand afløstes ved dansk Hjælp af Christian V.s Norske Lov. Sædvanerettens nys forklarede, store Indflydelse skyldes det, at denne Lovbog langtfra medførte en saa stor omvæltning, som man skulde vente, naar man kun ved, at den i det Meste er afskreven efter den samme Konges Danske Lov.

Christian V.s Norske Lov af 1687 frembragte da i alt væsentligt, udenfor de Forholde, hvor Landets Beskaffenhed