vistnok ubetydelige; men nogle ere dog af ikke mindre Størrelse end Vigtighed Samtidig har Retsbrugen givet sit rige Bidrag til Udviklingen, omend langtfra som i enkelte ældre Tidsrum, hvor der har været større spillerum for Vilkaarligheden, og Lovgivningen ej har holdt saameget Skridt med Tiden. Den nye statsforfatning har naturligvis for denne Lovgivningsvirksomhed havt sin store Betydning, idet jo Grundlovens Principer tildels ere blevne og fremdeles blive gjennemførte i Privat-retten, forsaavidt denne dermed staar i nogen Forbindelse, ligesom Lovgivningsmagtens Henlæggelse væsentlig til en folkevalgt Forsamling har øvet sin Indflydelse. Men dette kan dog ikke egentlig siges at have gjort vor Ret synderlig mere national, end den har været Udviklingen gaar nu i alle Lande meget mere derhen, at Retsforfatningen, hvor den ikke hænger desto nøjere sammen med nedarvede Forholde, lempes mere og mere, om end forsigtigen, efter fælles Grundsætninger, idet det ene Folks Erfaring kommer det andet til Gode. I den egentlige Privatret bliver der derfor en stedse større Lighed mellem de forskjellige Landes Ret. Hvad særlig angaar Forholdet til den danske Ret, er jo vistnok Forskjellen nu langt større end i 1814; men de mange nye Lovarbejder i begge Lande have dog gjensidigen taget meget Hensyn til hinanden, saa at der er stor Overensstemmelse ogsaa mellem dem. Den danske og norske Jurisprudents kan derfor endnu for den væsentligste Del kaldes en fælles Videnskab.
