Side:Aubert - De norske Retskilder.djvu/56

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

lige Bestanddele et meget uensartet Billede. Vistnok er der indtaget Retterbøder af senere Konger, almindelig midt inde i ældre modstridende Retsregler og uden Forandring af disses Indhold. Men ved Siden heraf er uforandret nedtegnet Sætninger, der i umindelige Tider som Ordsprog have levet paa Folkets Læber, og gjengivet Retsregler, der ere saa gamle, at de ikke blot tilhøre den germaniske, men endog den indoeuropæiske Folkestammes Fælleseje.

Disse ældste Love ere derfor ogsaa, bortseet fra Christendommens Indflydelse og enkelte kanoniske Regler i Christenretterne, fuldstændig nationale Indbyrdes have de da ogsaa, som fremvoxede i samme Jordbund, en stor Lighed, naturligvis en endnu større end med de nær beslægtede Love hos de andre nordiske Folk. Størst har den vistnok været mellem Eidsivja- og Borgarthings-Loven, dels af naturlige Grunde, dels som Følge af Olaf den hellige’s Virksomhed. Mellem de tvende Landskabslove, som vi egentlig alene kjende, er der derimod ogsaa mange Forskjelligheder, udviklede i den lange Tid, hvori de særskilte Retssamfund bestode Og Frostathings-Loven bærer desuden tydeligere Vidnesbyrd om den fremadskridende Tids Indflydelse, hvad der vel dels hænger sammen med dens senere Bearbejdelse, dels maaske med en raskere Udvikling i de trønderske Fylker.

2. De skriftlige Optegnelser af den gjeldende Ret, som Landskabslovene frembyde, maatte vistnok være et stort Fremskridt. Men paa den anden Side vare de ogsaa skikkede til at bringe Forskjellighederne mere frem for Bevidstheden og gjøre Trangen til en fælles Lov mere levende. Da nu Borgerkrigenes Splittelse af Riget var ophørt i Midten af 13de Aarhundrede, og det fælles Kongedømme var gaaet langt stærkere ud af de lange Kampe, var det naturligt, at Tanken paa en fælles Lov snart maatte opstaa. Det var Kong Magnus Haakonssøn, som havde den store Fortjeneste at gjennemføre denne Tanke og derfor fik Tilnavnet Lagabœtir (Lovforbedrer). Efter at han tidligere havde været virksom for Lovgivningen inden de særlige Retssamfund, maaske endog, undtagen for Frostathingslag, istandbragt en hel Revision af disses Love, og i 1271–73 havde faaet en ny Lovbog (Jàrn-