den i Løbet af de 200 Aar, som medgik inden dens Optegnelse, bleven saa afvigende fra Gulathings-Loven i den Skikkelse, hvori vi kjende denne, at man ikke lettelig kan forstaa det nære Slægtskab, med mindre man tænker sig, at begge have været meget forandrede ved Traditionen inden den skriftlige Affattelse. Forøvrigt blev dog ikke den mundtlige Overleverelse ganske overladt til lovkyndige Privatmænds omsorg Det synes, som om Lovgivningsvirksomheden stundom har ytret sig i et Slags mundtlig Samling og ordning af de nedarvede Retsregler. Saaledes kan man maaske opfatte det Arbejde, som paa Frostathing og Gulathing foretoges under Haakon Adelstensfostre, og som har forledet en senere Eftertids ukritiske Historikere til at opkalde disse Landskabslove efter ham. Lignende tor Olaf den Helliges Virksomhed for Lovene have været Ulige vigtigere er det, at der sandsynligvis i Norge, ligesom i Sverige og paa Island, har været holdt regelmæssig tilbagevendende Foredrag, ialfald af de vigtigere Retssætninger, paa de aarlige Lagthinge.[1]
Naar der først er foretaget en skriftlig Samling af Retsreglerne, er ikke let at sige Snorre fortæller vistnok, at allerede Magnus den gode (1035–47) «lod skrive den Lovbog, som endnu (ɔ: paa Snorres Tid) er i Trøndelagen og er kaldet Graagaasen». Men denne Beretnings Rigtighed er mere end tvivlsom. Derimod ved man, at i Begyndelsen og Midten af 12te Aarhundrede bleve flere Landskabslove optegnede, idet disse Arbejder tildels, ialfald paa anden Haand, ere komne til Efterverdenens Kundskab. Og efterhaanden blev saaledes alle Landsdeles Ret sat i Skrift, tildels i Forbindelse med en Revision fra Lovgivningsmagtens Side.
Det er imidlertid kun den mindre Del af disse Landets første Retsbøger, som er levnet for Nutiden.[2] Af det østenfjeldske Norges ældste Retsforfatning findes næsten ingen Spor
- ↑ Dette er navnlig udviklet af Maurer i Entstehungezeit des Gulathingslag saavelsom i „Das Alter des Gesetzsprecher-Amtes in Norvegen“ i „Festgabe zum Doctor-Jubiläum Dr. L. Arndts. München 1875. Jfr. herimod Hertzberg l. c. p. 170 ff. Se ogsaa Finsen p. 116–17.
- ↑ De os levnede Love ældre end 1263 findes i „Norges gamle Love“ 1ste Bind.
