førtes for det hele Land.[1] Allerede om Halfdan Svarte fortælles det, at han «satte Eidsivja-lög». Dette skal vel sige, at der skete en Sammenslutning af de omliggende Fylkers Herreder for at istandbringe fælles Retspleje og Lovgivning paa Eidsivja-Thing, og at der samtidig foregik, saa vidt det kan ske uden Brug af Skrift, en Samling af Herredsvedtægterne og Udjevning af deres vigtigste Forskjelligheder. Men den hele Beretning lider sandsynligvis af stor Overdrivelse. Derimod kan Gulathings-Lag (Navnet baade paa Loven og dens Omraade) ialfald delvis paavises at have været til før 928. Naar det derfor fortælles om Haakon Adelstensfostre, at han har istandbragt Gulathings-Lag, maa dette sandsynligvis kun forstaaes saaledes, at han har udvidet dette Retssamfund og i øvrigt bidraget til Retsforfatningens bedre ordning. Derimod er det maaske ham, der først har bragt Frostathings-Lagens oprindelige Kreds i Stand.
Paa denne Maade dannede der sig efterhaanden inden Riget fire store Retssamfund: Frostathings-Lag, indbefattende det nordenfjeldske indtil Romsdalen, med Fællesthing paa Halvøen Frosten i Trondhjems-Fjorden; – Gulathings-Lag, omfattende det vestenfjeldske til og med Agder (omkring Christianssand), hvortil senere sluttede sig Valders og Hallingdal af det østenfjeldske, med Fællesthing paa Gulen ved Udløbet af Sogne-Fjorden; – Eidsivjathings-Lag, især omfattende Oplandene og Romerike, med Fællesthing paa Eidsvold; og endelig Borgarthings-Lag, der maaske først dannede sig i det 12te Aarhundrede, omfattende Viken, eller Landskaberne ved Christiania-Fjorden og Skagerak indtil Gøta-Elven, med Fællesthing paa Borg eller Sarpsborg. – De vigtigste efterhaanden opstaaede Kjøbstæder, Nidaros, Bergen, Oslo,
- ↑ Nogle Landskaber, især i det Nordenfjeldske, gik ikke engang efter Magnus Lagabøters Lovforbedring op i de større Kredse i Henseende til Thingorganisationen. Saaledes havde Jemteland og Herjedalen aldrig noget med Frostathing at gjøre; men Landsloven blev ogsaa der indført. Det samme gjelder om Haalogaland, men Frostathingsloven var der allerede forhen gjort gjeldende, jfr. Hertzberg l. c. p. 146–8. Maurer Die Entstehungszeit der Frostathingslög p. 19. Lignende var Valders, og Hallingdals Forhold til Gulathingslagen.
