1. Det norske Folk, eller ialfald de større Stammer, hvori det var delt (Trønder, Hørder o. s. v.), har vistnok efter al Sandsynlighed ved Indvandringen havt en og samme Ret. Men efter den ordnede Bebyggelse er denne Rets videre Udvikling foregaaet særskilt i hvert af de mange smaa Samfund, hvori Landet fra først af var opløst (Herrederne). Retsreglerne bleve derved efterhaanden kun Bygdevedtægter, der sandsynligvis i det meste have været overensstemmende, især inden samme Stamme, men hvori der vel ogsaa fra Herred til Herred kunde paavises vigtige Forskjelligheder. Det har været antaget, at Herredernes Sammenslutning til Fylker ogsaa har omfattet Retsvæsenet. Men det er ialfald meget tvivlsomt, om Fylkerne, med mindre de – som tildels i Trøndelagen – faldt sammen med Herrederne, have havt anden Samfundsmagt end den, som vedkom Landeværnet. End mindre gik Retsplejen og Lovgivningsmagten sammen med Kongedømmet op i Riget. Den unaturlige Splittelse ledede dog til, at der allerede tidlig dannede sig særegne større Retssamfund, uafhængige af Rige og Fylker. Deres Kjerne maa tildels søges langt tilbage, maaske forud for Rigets Samling; men deres fuldstændige Dannelse tog lang Tid, og der var Egne, som holdt sig i sin Afsondring lige, indtil Retsenhed gjennem-
- ↑ Om vore Retskilders Historie for Tiden før 1537, hvilken her ikke vil finde nogen udførligere Fremstilling, maa henvises til Brandts Grundrids af den norske Retshistorie I. (Christiania 1853, ikke fortsat) og især Konrad Maurer: Ueberblick über die Geschichte der nordgermanischen Rechtsquellen i Holtzendorfs Encyclopädie der Rechtswissenschaft. I. (2 Ausg. 1873) p. 249–259, hvor man ogsaa finder udførligere Oplysninger om den ældre Literatur og Lovudgaverne. For det ældste Tidsrum findes vigtige Oplysninger i Maurer: Die Enstehungszeit der Gulathingslög. München 1872. 4to. og samme Forfatters Entstehungszeit der älteren Frostuthingslög. München 1875. 4to (begge Aftryk af Videnskabsakademiets Forhandlinger). Se ogsaa om adskillige enkelte Spørgsmaal vedkommende dette Tidsrum Ebbe Hertzberg Grundtrækkene i den ældste Norske Proces, Chr.ania 1874. (Universitetsprogram). I Ersch og Grübers Encyclopædie vil under Titelen „Gulathing“ og „Gulathingsløg“ Maurer snart give en udførlig Oversigt over vore ældste Retskilders Historie.
