regler, som ere blevne optagne i de nugjeldende Love.[1] Men man bruger stundom det samme Udtryk om Videnskaben, og i denne Forstand kan det ogsaa siges, at «Naturretten» eller egentlig Retsfilosofien er fjernere Retskilde. Det gjelder imidlertid, navnlig med Hensyn til Retsvidenskabens Betydning, at holde denne snevrere og videre Brug af Ordet skarpt ud fra hinanden. Det maa mærkes, at i juridisk sprogbrug og særlig i nærværende Fremstilling er Formodningen altid for ordets snevrere Betydning.
2. Retskildernes forskjellige Art begrunder den gjennemgribende Inddeling i skreven og uskreven Ret. Denne Inddeling er støttet til rent ydre Kjendemærker, nemlig eftersom Retskilden har givet Retsreglerne deres udvortes Tilværelse i en bestemt og fast skriftlig (trykt) Form eller ikke. Denne tilsyneladende saa udvortes Inddeling er imidlertid dybere grundet i tiere indre Forskjelligheder. Af disse maa allerede her nævnes, at den skrevne Ret har sin Kilde i Beslutninger, der udgaa enten fra den almindelige Lovgivningsmagt eller andre Myndigheder, der kunne foreskrive Retsregler for vedkommende større eller mindre Samfund; thi det er netop disse Retskilder alene, som frembringe Retsreglen i en fast skreven (eller trykt) Fornm. Den uskrevne Ret har derimod sin Kilde i Sædvanen (Retssædvaner), som, i Modsætning til saadanne Beslutninger, jo ikke frembringer nogen fast Ordlyd. Den uskrevne Ret falder altsaa (nutildags) ganske sammen med Begrebet «Sædvaneret».[2]
- ↑ Hvor men taler om en ældre Retstilstend eller en historisk, positiv Ret, er jo disse gamle Leve Retskilder for denne i egentlig Forstand.
- ↑ Ogsaa „Lov“ bruges stundom som Fællesnavn dels for alle skriftlige Retskilder, dels for alle skrevne Retsregler (= „skreven Ret“). Men dette bør helst undgaaes. Den statsretslige Betydning af „Lov“ er en fra den almindelige Lovgivningsmagt udgaaende Beslutning. Og der vilde kun opstaa Forvirring, naar man skulde bruge Ordet om andre skrevne Retsregler f. Ex. om kongelige Resolutioner, Vedtægter o. dsl., eg endmere, naar det antages, at ogsaa f. Ex. den katholske Kirkes indre Forskrifter ere Retsregler. Noget ondet Fællesnavn end „skrevne Retskilder“ og „skreven Ret“ haves derfor ikke. – „Sædvane“, der stundom tages i samme Betydning som Sædvaneret, bruges ellers hende abstrakt om Sædvanen i Almindelighed og om de enkelte Sædvaner (Retssædvaner). Ligesom „Ret“ stundom bruges, hvor man mener den enkelte Retssætning, siges det ogsaa
