– om den tydske Filosofi i France literaire og om den tydske Retsvidenskab i det danske juridiske Tidsskrift.
Hvad der især indgav Schweigaard en «Indignationens Begeistring» under hans Ophold i Tydskland, var den tydske Filosofi og fornemmelig da Retsfilosofien. Hans nøgterne Sandhedsforsken var i sit Inderste oprørt over den Fordringsfuldhed, hvormed denne Filosofi ud fra et enkelt Udgangspunkt, alene gjennem abstrakt Tænkning, vilde løse alle Tilværelsens Gaader og opføre en for alle Tider og Folk mønstergyldig Stats- og Retsforfatning. Derfor søgte han for de nordiske Jurister at fremhæve dens uheldige Indvirkning paa den tydske Retsvidenskab[1] og for den franske Almenhed at udvikle dens Tomhed og Uklarhed: «den havde gjort meget ondt, den havde fordærvet mange gode Hoveder; det var paa Tide at faa en Ende paa den». Og han antager herunder et Sprog, hvis Heftighed er paafaldende; navnlig i Af handlingen i juridisk Tidsskrift (se især S. 322) dynger han voldsomme Udtryk paa hinanden[2]. Naar man sammenligner disse med den sindige og humane Skrivemaade, der havde udmærket hans Polemik hjemme i «Vidar», selv ligeoverfor «Norskheden» og «Siful», forstaar man bedst, hvor forarget han følte sig. Han havde ikke tidligere paa nært Hold gjort Bekjendtskab med nogen Aandsretning, der kom i saadan Strid ikke blot med hans Forstand, men med hele hans Natur.
Schweigaards franske Afhandling om den tydske Filosofi er meget aandfuld og rig paa træffende Bemærkninger, og hans Angreb paa den tydske Retsfilosofi i juridisk Tidsskrift har vistnok væsentlig bidraget til at undergrave den Rest af Indflydelse, den endnu
