bekjendte Danske Orla Lehmann. Denne har i et Brev[1] fortalt følgende om sit Samvær i Berlin med Schweigaard:
«Uden foregaaende Bekjendtskab og uden nogen Mellemmand var det ene Landsmandskabet, som førte os sammen. Medens jeg paa Studentervis hørte og tildels nedskrev et ikke ringe Antal Forelæsninger, besøgte han, hvis egentlige Læreaar var afsluttede, disse kun leilighedsvis og saavidt fornødent for at faa et fyldigt Indtryk af Foredragenes Aand og Metode og af de Foredragendes videnskabelige Personlighed; men hans Klarsyn og omfattende Forkundskaber satte ham istand til med Lethed af Universitetet at drage det Udbytte, han søgte, og som han supplerede gjennem personlige Berøringer og ved rundelig Benyttelse af de offentlige Biblioteker. Skjønt vore Veie saaledes ikke ganske faldt sammen, saaes vi dog næsten daglig, og da en Landsmand[2], med hvem jeg boede sammen paa Hjørnet at Charlottenstrasze og Unter den Linden, forlod Berlin, flyttede Schweigaard sammen med mig. Det var nu altsaa ikke til Bordet og Spadserture, til Udflugter i Omegnen og andre Fornøielser, at vort Samliv indskrænkede sig; men ved Samtaler, der ofte strakte sig dybt ind i Natten, modtog jeg i Vækkelse og Belæring mere, end jeg skylder nogen anden af mine jevnaldrende. Jeg har fra den Tid ikke blot bevaret Mindet om den rige Grøde, der var i hans aandige Udvikling, og den Selvstændighed, hvormed han dømte om Livets og da navnlig om vor fælles Videnskabs Opgaver, men ogsaa en klar Erindring om hans Standpunkt og Meninger om mange Spørgsmaal. Men jeg skal ikke forsøge at laane dem Udtryk, da han selv
