har aflagt Regnskab derom i en Afhandling, han skrev netop paa denne Tid, og som jeg fik med, da jeg vendte tilbage til Kjøbenhavn[1] (juridisk Tidsskrift XXIII, Pag. 292–333). Jeg antager, at dette lille Arbeide for en Biograf maa have en særlig Interesse som en Redegjørelse at hans daværende Betragtning af Liv og Videnskab, oplysende for hans Tænkesæt ogsaa om andre Aandens Enemærker end dem, med hvilke han her særlig beskjæftiger sig. Jeg tvivler ikke om, at det væsentligen er de samme Anskuelser, der ligger til Grund for den Forelæsning over Videnskabens Metodik, han holdt snart efter sin Hjemkomst til Christiania. – – Uden her at ville indlade mig paa æstetiske, endsige da paa religiøse Reminiscenser fra hint vort fortrolige Samliv, vil jeg dog nævne, at en af de Ting, hvori vi stemmede overens, var den Forkjærlighed, vi blandt Tydskerne følte for Göthe, som – i det mindste i Danmark – paa den Slægt, til hvilken vi hørte, og paa vore nærmeste Forgjængere har havt større Indflydelse end paa den følgende Slægt. Selv i hans ovennævnte Afhandling vil man finde stænk deraf. I det hele tør jeg sige, at, hvor ivrig han end benyttede den Leilighed baade til Belæring og Nydelse, Berlin frembød,
- ↑ Det kunde af Schweigaards Indberetning til Kirkedepartementet af 24de December 1834 se ud, som om denne Afhandling er skreven i Paris; men ligesom Lehmanns ovenanførte Ytring bestemt viser, at den er forfattet i Berlin, er det ogsaa sandsynligt, at den allerede Høsten 1834 er trykt i juridisk Tidsskrift, idet dettes nyde Bind, eller andet Bind for hint Aar, har Trykkeaaret 1834. Ordene i Indberetningen behøver heller ikke at sigte til andet end Trykningen. Lehmann fortæller ellers i sine Erindringer, at det var paa hans Opfordring, S. nedskrev Afhandlingen. Han fortæller ogsaa, at S. medbragte til Berlin Stangs Værk om den konstitutionelle Ret, som Lehmann her studerede under hans Veiledning, hvilket blev Anledningen til, at L. skrev sin udførlige Anmeldelse i dansk Maanedskrift for Literatur XII.
