falden for sent til, at dette kunde opnaaes. Han maatte derfor sidst i Oktober paa en Lodsbaad sætte over fra Kragerø til Strømstad, idet Kolerakarantænen hindrede Reisen over Land. – Hans første Besøg gjaldt Lund, hvor den uventet store venlighed og Gjæstfrihed holdt ham adskillig flere Dage, end han havde tænkt. Fra Lund fik han Anbefaling til Professorer i Greifswalde, der endnu stod i Forbindelse med Sverige siden den nys svundne Tid, da Pommern hørte under svensk Herredømme. Og paa samme Maade fik han hele Tyskland igennem Anbefalinger fra det ene Universitet til det andet, overalt mødende stor personlig Velvillie. Til Berlin kom Schweigaard 27de November 1833 og forblev der 5 Maaneder, idet han forlod Staden 29de April 1834 ved Vintersemestrets Slutning. Han bandt sig her ikke til noget vist Kursus Forelæsninger, saaledes heller ikke i Jurisprudents, da de var «indrettede efter en saa kompendiarisk Plan», at Tiden af en viderekommen kunde anvendes bedre end ved at følge dem stadigen et helt Semester. Derimod besøgte han en Mængde enkelte Forelæsninger i alle de Fag, som ikke laa ganske udenfor hans Sfære. De Professorer, hvis Forelæsninger han selv særlig nævner, er fortrinsvis Filosofer: Gans over Historiens Filosofi, Steffens over Naturfilosofi, Beneke og Hennings. Men der kan efter hans almindelige Bemærkninger vel ikke være synderlig Tvivl om, at han ogsaa tillige har hørt f. Ex. den berømte Savigny over Romerret, maaske ogsaa Schleiermacher – der forøvrigt døde allerede 15de Februar 1834 – over Psychologi. Ved Siden heraf fortsatte Schweigaard sine Fagstudier i Statsøkonomi, preussisk og romersk Ret, i den sidste navnlig ved Læsning af Monografier. Mere praktisk studerede han Fængselsvæsenet og det høiere skolevæsen. Han nød ogsaa meget godt af personlig Omgang med forskjellige Professorer, navnlig Filosofen Edvard Beneke. Mest omgikkes han den
