Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/79

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

første og et halvt paa andet Sted samt det ansøgte Stipendiums Størrelse til fem Hundrede Sølvspecies aarlig, da en mindre Sum saavel paa Grund af Nødvendigheden af flere videnskabelige Værkers Anskaffelse som med Hensyn til, hvad der forhen i lignende Tilfælde har været bevilget, neppe vilde være tilstrækkelig. Skulde det ansøgte Stipendium naadigst vorde bevilget, da vilde det være mig mest tjenligt at faa den ene Halvdel af det hele Beløb udbetalt ved Reisens Tiltrædelse, hvortil jeg strax vilde være beredt, og den anden Halvdel ni Maaneder derefter. – – –[1]

Underdanigst

Anton Martin Schweigaard.

Kandidat i Lovkyndigheden.

Denne Ansøgning blev varmt anbefalet af alle Autoriteter. Det juridiske Fakultet erklærede det som sin

eenstemmige Overbevisning, at Hr. Schweigaard ved sin aflagte Prøve i Lovkyndighed ikke blot har bevist ualmindeligt Forraad af forberedende Kundskaber, udmærket Flid og Opfatningsevne, men tillige en selvstændig og omfattende videnskabelig Anskuelse og i det hele et videnskabeligt Anlæg, der hører til det overordentlige, og i Forbindelse med hans bekjendte Fasthed og Alvor i Arbeide berettiger til de skjønneste Forhaabninger baade for Videnskaben og Fædrelandets Hæder. Fakultetet ytrede med det samme det Ønske, «at Schweigaard saa snart som muligt maatte kunne blive ansat ved Universitetet som Lærer i Lovkyndighed, da man maa anse det at være af høieste Vigtighed for Staten at konservere for denne Stilling en Mand med saa udmærkede Evner». Ogsaa for dette Øiemed vilde en Udenlandsreise være særdeles ønskelig, og «Fakultetet tror at kunne gaa i Borgen for, at Fædrelandet, saafremt Forsynet vil bevare for det denne udmærkede Mand, skal i Tiden høste rigelige Frugter af, hvad der paa hans Dannelse vil blive anvendt.»

Universitetets Prokantsler, Grev Wedel-Jarlsberg, gav Ansøgningen følgende Paategning:

Saavel af medfølgende Attester som af paalidelige Mænds enstemmige mundtlige Vidnesbyrd og personlig Omgang kjender jeg Supplikanten som en særdeles udmærket haabefuld ung Mand, hvoraf Fædrelandet kan vente fortrinlig Ære og Gavn. Det maa derfor efter min Overbevisning i høi Grad interessere Riget i Almindelighed og Universitetet i Særdeleshed, at han gives Anledning til endvidere at uddanne

  1. Fortegnelsen over Bilagene er her udeladt.