han sig i al Fart til at slaa Følge. Faa Dage efter Hjemkomsten blev han forlovet med Caroline Homann, med hvem han siden levede et saare lykkeligt Ægteskab. Hun var dengang kun 18½ Aar; men Schweigaard havde, som det ogsaa fremskinner af hans Breve, allerede længe interesseret sig for hende.[1] Hans Breve til Søsteren fra den nærmest følgende Tid lærer os at kjende ham ogsaa som forlovet. Han er her ikke synderlig forskjellig fra alle andre; men hans sjeldne barnlige Elskværdighed lægger dog sit eiendommelige Skjær over Forholdet.
Under andre omstændigheder vilde sandsynligvis Forlovelsen snart være gaaet over til Ægteskab. Men Schweigaard havde allerede, som oven antydet, en god Stund i Forveien gjort forberedende Skridt til en Udenlandsreise, og denne vilde han da nu ikke opgive.[2]
Under 10 April 1832 havde han indgivet følgende Ansøgning til Kongen:
Efter Fuldendelsen af mit juridiske Studium ved det norske Universitet er det mit høieste Ønske ved en Reise i Udlandet at udvide min Kundskab i Retsvidenskaben og de dermed beslægtede Discipliner. Saavel den erkjendte Vigtighed af videnskabelige Reiser i Almindelighed til en levende og flersidig Kundskabs Erhvervelse, som især Lovkyndighedens praktiske Tendents og dens Forhold til ydre og lokale Institutioner fremstiller mig Opholdet paa de Steder, hvor Videnskaben har sit Sæde, som et ønskeligt Dannelsesmiddel for enhver, der ved Studium og Beskuelse stræber at opfatte Retsbegrebet i dets Anvendelse og Virkelighed. Men da jeg aldeles mangler egen Formue til denne Plans Virkeliggjørelse, saa ansøger jeg underdanigst Deres Majestæt om et Reisestipendium af Statskassen, i det Haab, i Tiden at kunne gavne mit Fædreland for den opofrelse fra det offentliges Side, som med denne Ansøgnings naadigste Indvilgelse vilde være forbunden. Gjenstandene for denne Reise vilde være den preussiske, franske og romerske Ret, Statsøkonomi, Bank- og Pengevæsen, samt saavidt muligt at stifte Bekjendtskab med fremmede Strafanstalters Indretning. Til disse Øiemeds opnaaelse anser jeg Berlin og Paris for de hensigtsmæssigste opholdssteder og vover underdanigst at foreslaa. Tiden til et Aar paa
