og forøge sine udmærkede Talenter og Kundskaber ved udenlandske Reiser – og det vilde være saare beklageligt, om Regjeringen ei skulde finde Midler hertil. Da jeg er overbevist om, at det bør være et af Universitets-Bestyrelsens vigtigste Formaal at sørge for en fortrinlig Uddannelse af udmærkede unge Mænd, af hvilke man kan vente, at de vil vorde fortrinligen skikkede til værdigen at beklæde Universitetets Lærer-Embeder, samt at Supplikanten hører til det ringe Antal af saadanne Subjekter, saa vilde jeg ikke tage i Betænkning at tilraade, at man (i Mangel af andre Resourcer) burde af Universitetets Kasse tilstaa ham et Reisestipendium, dersom jeg ikke havde Aarsag til at antage, at Deres kongelige Majestæt havde naadigst bifaldt den af Collegium academicum ved en anden Anledning ytrede Formening, at saadanne Udgifter var Universitetet aldeles uvedkommende. Jeg maa derfor indskrænke mig til paa det indstændigste at anbefale Supplikanten til af statskassens til almennyttige Foranstaltninger og Nationens Dannelse bestemte Fonds naadigst at tilstaaes det ansøgte Reisestipendium.
Det var imidlertid meget vanskeligt for Regjeringen at finde de fornødne Midler, da der dengang endnu ikke gaves nogen særlig Bevilling til videnskabelige Reiser i Udlandet. Finantsdepartementets Chef, Collett, til hvem Kirkedepartementet henvendte sig maatte, skjønt meget mod sin Villie, svare, at Statskassen ikke for Tiden havde noget Fond, hvoraf Summen kunde udredes, og foreslog den Udvei at opføre den nødvendige Sum paa Budgetpropositionen for næste Storthing Heller ikke Universitetskassen, fandt man, kunde bære Udgiften, og Kirkedepartementet og Regjeringen saa sig da efter langvarige Undersøgelser nødte til i Begyndelsen af 1833 at indstille til Kongen paa Afslag af Schweigaards Ansøgning, samtidig med, at man foreslog opførelse af 700 Spd. aarlig til udenlandske Reisestipendier for Videnskabsmænd paa den kongelige Budgetproposition. Kongen bifaldt rode Februar 1833 det sidste, men udsatte Schweigaards Ansøgning for at faa detaillerede Opgaver over Universitetskassens og oplysningsvæsenets Fonds Status. Disse blev da senere afgivne, men uden bedre Resultat. Imidlertid bevilgede heldigvis Storthinget de foreslaaede 700 Spd. aarlig «til videnskabelige Reiser i Udlandet»,
