sig til at modtage de Tilbud, som paa den ærefuldeste Maade rettedes til ham af andre. Dog synes det, som om han i det sidste Skoleaar, som egentlig laa udenfor Beregningen, noget oftere har benyttet sig af Ørns Tilbud, der betryggede ham mod den vigtigste Udgiftspost[1].
Det er en Selvfølge, at Schweigaard under disse økonomiske Forhold levede meget tarvelig. Han boede hos en Enke, høit oppe i den saakaldte Præstebakke[2], og havde her alt i Huset. Værelset var et lidet og daarligt Kvistkammer, hvor han var stærkt udsat for Vindens Anfald; men til Gjengjæld «kunde han der læse og tænke i Rolighed og se udover Byen og dens Omegn; der fattede og nærede han sikkerlig Forestillinger om, hvad han kunde ønske og virke for den større Verden, hvor Forsynet vilde føre ham hen i sin Tid»[3]. Var Værelset i sig selv skrøbeligt, blev der nok langtfra bødet tilstrækkelig herpaa ved Opildningen, og Schweigaard synes at have frosset saa meget i disse Aar, at han senere fik en formelig Gru for Vinterkulden[4]. I det hele har nok hans Værtinde forsømt ham langt mere, end den formodentlig lave Betaling kunde gjøre forsvarligt[5]. Den eneste Hygge, han havde i Huset, var ved Middagene. Enken holdt nemlig den længste Tid et lidet Spisekvarter, hvor Schweigaard spiste sammen med de fleste af Skolens
- ↑ Jfr. Brev 23de September og 15de Oktober 1827.
- ↑ Huset er nu nedrevet og paa dets Tomt et stort nyt Hus opbygget.
- ↑ Pastor Neumann. «Jeg har saa meget større Grund til at tro», tilføier han, «at saadanne Tanker og Planer krydsede i hans Indre, som jeg tilfældigen var kommen til at høre af hans Mund, at han under Bedømmelsen af Charakterer og Begivenheder brugte at spørge: «hvad bliver der af denne eller af dette om 10 Aar?» Han var saaledes allerede som Yngling saavidt Filosof, at han tænkte grundig over den kommende dunkle Fremtid og tilegnede sig den gamle, men store Lærdom, som ligger i de to Ord: respice finem og andre lignende Fyndsprog».
- ↑ Jfr. Brev af 8de September 1829.
- ↑ Jfr. Brev af 7de April 1828.
