Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/40

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

hvor man desuden kunde faa Gutten indlogeret hos en kvindelig Besvogret.

«Jeg husker grangivelig den Dag», skriver en endnu levende af Skolens daværende Lærere[1], «da Schweigaard kom i Skolen og efter en kort Examen var bleven anvist til at sidde nederst paa Bænken. Han var da allerede moden af Alder og taalte sin ringe Plads med Resignation. Jeg tror, han var saa glad i at være kommen i Lærdommens Haller, at det ikke rørte ham, at han sad der som Fux». Formodentlig maa denne uheldige Indledning alene forklares af enkelte Huller i hans Kundskaber, maaske som Følge dels af, at han i Tydskland havde forsømt de rent norske Fag, dels af, at han kom ind saa længe efter Skolehalvaarets Begyndelse; det sidste antydes i hans første Brev fra Skolen af 21de Februar 1825. Det synes som om han, skjønt han havde faaet sit brændende Ønske opfyldt, i den første Tid fandt sig mindre vel og havde stærk Hjemve. Inden to Maaneders Forløb kunde han imidlertid fortælle Bedstemoderen, at han fandt sig bedre tilfreds, da han nu nød baade sine Læreres og sine Medskolarers Agtelse og Venskab, «ja endog undertiden hines Udmærkelse». Dette sidste blev nu snart stadig Tilfældet. Ved den første Examen, Sommeren 1825, blev han allerede Skolens «Dux», hvad der ikke vilde sige saa lidet, naar man erindrer, at han i sin Væddekamp havde at overvinde en saadan Medbeiler som P. A. Munch. Og denne Plads beholdt han da ogsaa altid senere. Han var og blev uomtvistelig alle sine Meddisciple ganske overlegen.

Den Klasse, Schweigaard kom ind i, var allerede dengang Skolens øverste, forsaavidt der ingen høiere fandtes uden paa Papiret. Først fra Sommeren 1825 blev

  1. Optegnelse af fhv. Sognepræst til Hurum, Neumann (f. 1801), dateret Svelvik 20de November 1881.