Saadanne Bestemmelser gaar nemlig ud paa noget stadigt og, saavidt muligt, uforanderligt, ordner de næringsdrivende Stænders Forhold indbyrdes og til Staten, og er derfor ikke indskrænkede til de 3 Aar, der i § 75 litr. a er foreskrevet som Grændsen for det Dekret, hvorved Afgiften umiddelbar paalægges.
Hvad derimod angaar Skatternes, Toldens o. s. v. Kvantitet, eller de Beslutninger, der afgjør, hvormeget der skal erlægges, f. Ex. i Toldtariffer, Tariffer for det stemplede Papir, for Brændevinsbrænden (hvortil Storthinget selv har henført (?) Listen over Skattens Fordeling mellem Landet og Kjøbstæderne), da kan disse efter Grundloven, der modsætter Lovaffattelse Paalæg af Afgifter, ikke henføres under §§ 76, 77 og 78, maa derfor strax kunne foretages i Storthinget selv, uden at gaa gjennem dets særskilte Afdelinger; thi § 75 litr. a siger udtrykkelig, at Storthinget paalægger Afgifter, uden som ved Love at foreskrive yderligere Former.
Som en Følge heraf maa ikke alene de i § 76 nævnte Personer, men ogsaa Lagthingets Medlemmer være berettigede til at gjøre Forslag til Forhøielse og Nedsættelse af Told o. s. v. i det forsamlede Storthing, og kvalificeret Pluralitet kan i saadanne Tilfælde ikke komme til Anvendelse.
Vanskeligere er det derimod at afgjøre, om Kongens Sanktion, saaledes som §§ 77 og 78 foreskriver for egentlige Love, ogsaa er nødvendig, eller endog efter Grundloven tilladelig, ved de her omhandlede Beslutninger; thi skal § 82 i Grundloven ikke være ganske ørkesløs og intetsigende, saa maa der nødvendigvis gives andre Beslutninger og Dekreter end Love, hvortil hans sanktion udfordres. Og denne Mening maa ogsaa vistnok antages; thi skal den Forudsætning, som ligger i § 82, have noget at betyde, saa maa den anvendes, naar Storthinget fremtræder som forpligtende hele Nationen, om dette end ikke sker ved Lov – i Grundlovens Betydning – medens det derimod vilde være en selvmodsigelse at paastaa, at Kongens Samtykke skulde være fornødent, naar Storthinget udøver sin kontrollerende Myndighed eller foretager sig noget Skridt til en saadan Kontrol. Og forudsat Rigtigheden heraf, vil Forudsætningen i § 82 ikke i noget af de i § 75 nævnte Tilfælde komme til Anvendelse, hvis man vilde undtage det her nævnte Tilfælde eller dermed ligeartede.
