han om Vinteren gjerne med smaa Træarbeider, Forfærdigelse af Fiskeredskaber, Knappestøbning o. desl. Undertiden gik han ogsaa tilhaande i Bedstemoderens Butik; særlig maatte han oftere gjøre det om Søndagene, da, efter hin Tids Skik, Butikerne holdtes aabne. Om Sommeren førte han et herligt frit Liv i Skov og Mark, paa Land og Sø, især paa Mormoderens Landeiendom, den ¾ Mil fra Kragerø beliggende Otterø, med dens mange omliggende Holmer, hvoraf en endnu bærer Navnet «Schweigaardsholmen» efter Forældrene.
Dette friske Liv hjalp ikke blot Gutten til at forvinde sin svagelige Helbred; men det havde ogsaa en dybere Betydning. Det bidrog nemlig vistnok til at give Schweigaard den praktiske Retning, som siden var saa udpræget, selv i hans Videnskab. Den vordende statistiker og Statsøkonom fik herved tidlig et lidet Indblik i forskjellige Næringsveie, Handel, Søfart, Fiskeri, Landbrug, Skov- og Tømmerdrift, og det er naturligt, at den begavede Gut, hvis Sind endnu ikke var optaget af boglige Kundskaber, vendte sin Omtanke og sin Interesse til disse praktiske Bedrifter.
Schweigaard var i Barndommen i det hele stille og alvorlig, men ved Siden heraf dog ogsaa »smaamunter». Han var meget sammen med Kammerater, skjønt sjeldnere i Leg, og med sin allerede tidlig udprægede Vennesælhed var han meget afholdt af dem, hvad der dog ikke hindrede, at han i Hidsighed stundom sloges med dem. De almindeligste Idrætter, Roning, Seilads, Skøiteløbning, Boldspil, deltog han i. Og særlig var han med paa Kragerøgutternes fornemste Sommerfornøielse, at samle Tjæretønder og forladte og nedsandede Pramme langs Strandene til St. Hanskollen paa Bukholmen ved Kragerø. «En søndags Eftermiddag», fortæller saaledes hin gamle Kammerat, «havde vi fundet en Pram fuldstændig overskyllet med Sand ca. ¾ Mil fra Kragerø. Denne Pram fik vi udgravet med stor Møie og bugseret
