Men havde han saaledes en mindre og forholdsvis let overskuelig Skole og Discipelkreds at styre, saa var han denne ogsaa i sjelden Grad udelukkende opofret; han satte i Virkeligheden sin hele rige Personlighed ind paa det Hverv at danne og opdrage de unge Mennesker, der vare ham betroede, og som i Sandhed – som han undertiden humoristisk udtrykte det – „brændte paa hans Hjertes Skorsten“. Al hans Interesse gik op i hans Skole og „hans Gutter“, og han var dem alle en sand Fader.[1] Med alle sine Kundskaber, sin skarpe Tanke og sin livlige Aand, har han dog aldrig, mig bekjendt, indladt sig paa noget Forfatterskab, og hans Navn vil ikke findes i noget Literaturlexikon. (I sine Kjøbenhavner-Dage skal han efter et usikkert Rygte have givet anonyme Meddelelser til tydske Tidsskrifter, men hvoraf ingen kan paavises). Han tog liden Del i Byens Selskabelighed, spillede ikke Kort o. desl. Derimod gik han om Aftenerne ofte om til Disciplene, fornemmelig dem, der ikke havde Familie i Byen. Han satte sig da ned paa Hybelen hos os, talte med os venligt og fortroligt om vore Anliggender og Tanker, vort Hjem og vore Familieforholde o. s. v., og mildt Alvor vexlede de ikke sjelden med Skjemt. I det mindste for de bedre Disciple vare disse Besøg rene Fester; man følte sig opmuntret og styrket, jeg kunde gjerne sige løftet og adlet derved. Enkeltvis kunde de dog imødesees med ikke ublandede Følelser, eftersom der ved disse Leligheder ogsaa undertiden øvedes nogen Justits, naar der var grunde Klage over Vedkommendes Opførsel i Logiet e. desl. Forresten tilbragte han sine Aftener sædvanlig i sit ensomme Hjem, og disse kunne da synes især om Vinteren at maatte have været ham lange nok, da han paa Grund af sin Øiensvaghed ikke kunde tilbringe Tiden synderlig med at læse. Han gik da gjerne og røgte Tobak i en Stue, der blot var oplyst af et eneste Lys, som tilmed stod i et Hjørne bag en Skjerm, – kun sysselsat med sine egne Tanker. At imidlertid der var Stof nok, og at det indre Liv, han levede, ikke var fattigeree, fordi det var skjult, at altsaa hans anførte
- ↑ Flere fattige Disciple understøttede han uden Tvivl i Stilhed med sin Pung og en af dem, senere Overlæge Ove Guldberg Høgh, har af Taknemmelighed opkaldt sin Søn efter ham, Knud Ørn Høgh, nu anseet Læge i Amerika.
