Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/271

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Lærers Side kunde være mangelfuldt. Jeg skal herpaa anføre et Exempel. I det sidste Halvaar af min Skolegang havde vi ingen Lærer i Religion og Hebraisk, da vor forrige Lærer, Gislesen, ved Aarsskiftet var forflyttet, og hans Eftermand først kom efter Paaske. I denne Mellemtid samledes den øverste Classes Disciple efter Rectorens – ikke Befaling men Raad – regelmæssigt i de Timer, der ellers vare bestemte for Religion og Hebraisk, men i hvilke vi nu „havde Lov“, satte os selv Lectier og overhørte hverandre i disse, agerede saaledes skiftevis Lærer, og gjennemførte dette med saadant Alvor og saadan Nøiagtighed, som om en virkelig Lærer havde været tilstede. Resultatet var ogsaa, at vi alle i disse Fag stod os hæderligt til Examen artium.

Jeg har ikke kunnet negte mig den Tilfredsstillelse at omtale dette som et Bevis paa den Skolens gode Aand, der udgik fra og paa alle Maader næredes af dens Rector.

Jeg har hentydet til, at han søgte at fremme Disciplenes Selvvirksomhed. Dette skede iblandt Andet ved at opmuntre til Privatflid udenfor det af Skolen paalagte Arbeide. Det var saaledes blevet en Æressag, ved hver Skoleexamen ved Siden af det paa Skolen Foredragne, at „lægge op“ og gjøre Rede for et eller andet Afsnit af en classisk Forfatter, som vi havde læst paa egen Haand, og hvortil Rectoren af Skolens eller sit eget Bibliothek havde laant os Hjælpemidler. Af de mere fremrykkede Disciple modtog han af og til frit valgte Udarbeidelser paa Norsk eller Latin, hvilke han i Fritimer velvillig gjennemgik. Ja jeg erindrer, at jeg endog har bragt ham Vers og derover hørt hans smagfulde og kyndige Kritik, – men skylder Ærlighed at tilføie, at denne her kun lød lidet opmuntrende, og jeg skylder maaske Ørn, at jeg senere, med al den Fingerkløe, jeg ogsaa i den Retning kan have havt, og med al den Sangklimpren, som Leiligheden oftere har afnødt mig, dog viselig har afholdt mig fra at ville indtrænge mig i de egentlige Digteres Laug. Derimod har hans skarpe Blik maaske allerede da i mig skimtet (hvad jeg selv var langt fra at ane) Spiren til en Philosoph og derfor laant mig philosophiske Bøger, f. Ex. nogle af Treschows Værker og, som jeg specielt erindrer,