o. desl. Blandt de Herrer „Mesterlectianere“, der i en Smaaby naturligvis følte sig som hele Cavallerer, vare saadanne vistnok ikke ukjendte; jeg erindrer f. Ex. at jeg, som Classens bestaltede Versemager, flere Gange i en eller anden Kamerats Navn har skrevet duftende Vers til at ledsage en Blomsterbuket eller en anden Opmærksomhed, hvormed en af Byens unge Damer blev lyksaliggjort. At nu deslige Narrestreger, som Rectoren meget godt vidste Besked om, af ham ved Leilighed maatte døie en og anden henkastet Sarkasme, der stillede Sagen i det fortjente latterlige Lys, er neppe at undres paa. Idethele straffede han den hos Slyngelalderen saa sædvanlige Daarskab at ville spille voxen før Tiden helst med Ironiens Pidsk, som han stedse haandterede med Forkjærlighed og Mesterskab.
Ørns alsidige Dannelse og i det Hele overlegne Personlighed satte ham ogsaa i Stand til i sjelden Grad at følge og controlere Undervisningen i alle dens Grene og paa alle dens Trin og saa at sige med sin Aand at være tilstede overalt. De Lærere, der – i al Fald i min Tid – virkede under ham, vare vistnok brave og samvittighedsfulde Mænd, og jeg mindes dem alle med Agtelse; men – maaske paa en enkelt Undtagelse nær – kan jeg neppe tilkjende nogen af dem nogen fremragende Dygtighed eller udmærkede Læregaver, og den Kunst at holde, som man siger, Disciplin, forstod de i Regelen ikke. Der kunde da vistnok enkeltvis forefalde nogen Støi og anden Uregelmæssighed i Classerne; alligevel vidste Rectorens Auctoritet at holde det Hele sammen i prisværdig Orden og Harmoni, og under hans paa en Gang humane og overlegne Ledelse og i den af ham saa at sige gjennemtrængte aandelige Luft bragtes Lærerne ogsaa til paa den heldigste Maade at udfolde det Bedste, de eiede, ja jeg havde nær sagt, til at virke over sin naturlige Evne. Det bekræftedes her, hvad man ikke saa sjelden seer, at Personer af ganske almindelig Beskaffenhed, naar de staa under Indflydelsen af en overlegen Aand, komme til at udføre, hvad der under andre Omstændigheder overstiger deres Kræfter. Og den Flidens, Nøiagtighedens og Selvvirksomhedens Aand, som han vidste at indgyde ogsaa Disciplene, kunde i mangt et Tilfælde tjene til at erstatte eller udfylde, hvad der fra enkelt
