Hopp til innhold

Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/269

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

klopædiske Forløbenhed, der senere er bleven almindelig, saa var han dog meget langt fra Sneverhed og Pedanteri, idet han meget mere baade besad en sjelden Grad af udbredt Almendannelse og vidste at vurdere denne. Jeg erindrer endog at have hørt den Ytring af ham, at „man tildels havde drevet Afguderi med de gamle Classikere.“ Og maaske kan – i Forbigaaende bemærket – lignende Ytringer allerede i den unge Schweigaards Sjæl have kastet et skjult Frø, der hos ham (skjønt han ogsaa begyndte som en grundig Classiker og især var begeistret for Homer) har senere kunnet voxe sig frem til den opposition mod Classiciteten, der vistnok gik langt videre, end det oprindelig laa i hans Rectors Tanke.

Han foredrog da ogsaa sine Auctores ikke blot med grammatisk Grundighed, men ogsaa med Aand og Smag. Især erindrer jeg med Fornøielse det Lys af Vid og Humor, han vidste at sprede over Horats, navnlig de horatsiske Breve. Naar Forfatteren af Opsatsen i Danske Samlinger synes at antyde, at han behagede sig i at dvæle ved og „med dramatisk Livfuldhed at foredrage“ anstødelige Steder, saa stemmer dette i al Fald ikke med min Erfaring, da jeg aldrig har hørt ham berøre saadanne Steder uden med let og varsom Haand – skjønt uden overdreven Pertentlighed. Medens allerede Behandlingen af Classikerne gav Anledning til i Parentheser og Anvendelser at udstrø mangt et Frø af sund og frugtbar Livsvisdom, flød naturligvis denne Kilde endnu rigere i Gjennemgaaelsen af de norske Stile, hvorved han gjorde sig den Umag at udarbeide fuldstændige Udkast, der meddeltes Disciplene, efter at deres Arbeider vare recenserede. Det er meget at beklage, at disse Udkast uden Tvivl ere tabte; de vilde, samlede og udgivne, have dannet en langt mere righoldig og i logisk Disposition mønsterværdig Veiledning for Skolemænd, end flere af de „Veiledninger til Udarbeidelser i Modersmaalet“, der senere have seet Lyset.

Min oftere nævnte Forgjænger i det danske Tidsskrift har fundet, at Ørn gjerne ytrede sig med bitter Spot mod Kjærligheden. Heller ikke dette kan min Erfaring ganske bekræfte; jeg har kun sjelden hørt ham tale om Kjærligheden, og jeg tror, at, hvad han vistnok omtalte sarkastisk, var i al Fald kun „Skoleforlibelser“