Side:Aubert - Anton Martin Schweigaards Barndom og Ungdom.djvu/242

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

stabiliteret og gjennemorganiseret, fremtræder med en Mangel paa Moderation og Værdighed, der gjør Fordringsfuldheden endnu utaaleligere end, naar den ligesom grunder sig paa gammel Hævd. Jeg har i det hele været meget heldig eller uheldig i at træffe store Feste. Til Wien kom jeg Dagen før den i den katholske Kirke saakaldte Frohnleichnamsfest, hvor Indbyggernes Sammenstimlen indenfor de trange Mure spærrede alle Passager i denne labyrintiske By; til Paris Aftenen før Julidagene. Høitideligholdelsen af disse Dage er fra Regjeringens Side, der foranstalter Festlighederne, et rent Spilfægteri, en Hyldest bragt Folkefriheden under Opsyn af hundrede tusinde Linietropper. Julirevolutionen er en Saturnus, som opsluger sit eget Afkom. Kun et Par Dage senere kaldte et af Regjeringens Organer disse Julidage, som Regjeringen selv skylder sin Ophøielse, i Kammeret et Onde, hvorfor den nærværende Konge ikke kunde bære Skylden. Hvori bestod nu disse Festligheder, hvori Kongen høitideligholdt Mindet om hint Tidsrum? Lutter Børneleg, beregnet paa et nysgjerrigt og ørkesløst Publikum. Et Par Timers Baadfægtninger paa Seinen, 200,000 Mands Marsch gjennem Gaderne, Opstigningen af en Luftballon, Fyrværkeri o. s. v., uoverseelige Folkeskarer, kjede, søndagsklædte, graadige paa Amusement, først med ubestemte, siden med skuffede Forventninger. I Paris er ingen Plads rummelig nok, ingen Gade lang nok; – om det saa kun er en Gadestryger, der foreviser en hvid Mus eller en Abe med rød Trøie paa, eller en Stymper, hvis hele Færdighed bestaar i at staa paa Hovedet, er Kredsen dog altid spærret og sammentrængt saa langt, som den ene kan se den anden over Hovedet. Men ved saadanne Anledninger som offentlige Fester er Broer, Gader, Kaier, Torve og Pladse saa overfyldte, at man er lykkeligere ved at holde sig bagved og intet at se end [ved] at træde Skuespillet nærmere og udsætte sig for at blive kvalt, miste Uhr, Pung og Tegnebog uden at have nogen