Udhøkring. Vil man t. Ex. se Rhinfaldet og endelig er bleven fri for den betyngende Lettelse at lade sig lede derud af en Fører ved det uimodsigelige Argument, at man dog ikke kan forfeile Vandfaldet, naar man stedse følger Bredden af Floden, saa har man først en Mængde paatrængende Gadedrenge og Stoddere at bekjæmpe, der endeligen vil vise deres Tjenstvillighed ved at gjøre Følge blot for at forebygge Feiltagelse, hvor Veien tager af. Endeligen er man dem kvit og tænker i god Ro at kunne kaste sig hen paa Bredden for uforstyrret at kunne fæste sin Opmærksomhed paa Vandfaldet; men man skuffer sig høist ubehagelig. De Punkter, hvorfra man kan overse det hele, er saaledes indhegnede og aflukkede, at man nødvendigen maa betale Adgangen som Entrée til hvilketsomhelst Skuespil og betale sin Taxt, der ikke betragtes som en frivillig Gave, men som en fast Indtægt, der ved Godsets Bortforpagtning er en væsentlig Del af Afgiften. Det er ørkesløse og pengestolte Englændere, der har fordærvet Schweiz og paa samme Maade vil fordærve alle interessante Egne, hvis de ikke med Tiden tvinges til at indrette sig paa samme Fod som andre Folk. Vil man i Schweiz tænke paa at gjenfinde noget af den oprindelige Naivitet og Enfoldighed, saa maatte man reise i de fjernere Kantoner Graubünden, Uri og Wallis; men til at reise i disse afsides og uveisomme Egne udfordredes megen Tid og mange Forberedelser. Paa mig har Tyrol efterladt et langt friskere og [mere] velgjørende Indtryk end Schweiz. Min Tur var den almindelige og af Reisende i tusindvis besøgte, i det saakaldte Berner Oberland ved Gletscherne til nogle af Aars Bifloder mellem Wetterhorn, Schreckhorn og Jomfruen. Naar man i hine Egne ikke havde tabt alt Øiemaal for relative Størrelser, saa vilde man end mere forbauses over disse Snehaves uhyre Masser; man gaar ellers let over fra Forbauselse til Forundring over deres Leie og deres fortsatte Alimentation, der synes
