De kjender ham vel ligesaa lidt, som jeg forhen kjendte ham. Han er efter min Erfaring et ganske elskværdigt Menneske med mange solide Kvaliteter og instrueret mange Retninger. Vi mødte hinanden maaske med nogen gjensidig Fordom, der imellem har givet Anledning til Kontroverser, der ved mere Tilnærmelse er forsvundne. I München venter jeg at amusere mig godt, og Reisen derhen, tænker jeg, skal frembyde mere Afvexling end Turen fra Prag hid gjennem den vidtløftige og charakterløse Bøhmerdal. Paa at træffe interessant Reiseselskab kan jeg just ikke gjøre Regning, da jeg for at spare maa tage med Lohnkutscher og ikke kan gjøre Turen med Schnellpost, hvor man ellers, skjønt just ikke sædvanligt, finder det bedste Kompagni. Sandsynligvis har De eller en anden i Christiania Brev fra mig gjennem Posten, førend dette kommer frem. For nogle Dage siden skrev jeg til Chr. Egeberg[1]. Munch skulde jeg ogsaa skrive til. Hils mine Slægtninger og Venner, forsaavidt som De overkommer dem, og undskyld Papirets Malhonnettitet og Dualisme, Skriftens Slethed og Indholdets Mangel paa Sammenhæng ved den Vanskelighed, som det urolige Reiseliv lægger i Veien for at have ydre og indre Rekvisiter paa rede Haand til enhver Tid.
München, 4 Juli 1834.
- Til Den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke- og Undervisningsvæsenet.
I min forrige Indberetning til det høie Departement ytrede jeg den Forhaabning, at den mig af Hans Majestæt naadigst bevilgede Sum vilde sætte mig i Stand til at gjøre min Reise i Udlandet frugtbarere og flersidigere, ved at give den et større Omfang, end jeg oprindeligen af Frygt for det ansøgte Stipendiums Utilstrækkelighed
- ↑ Bekjendt norsk Læge (1809–1876).
