som det er vanskeligt at rede sig ud af. Derimod er Bygningerne enkeltvis og hver for sig opførte ikke alene med megen Pragt, men ogsaa med megen Smag; men, som sagt, det forvirrende i Byens Grundrids har til Følge, at Ensemblet forstyrres. Selv de prægtigste offentlige Bygninger gaar man forbi uden at bemærke dem, fordi der ikke er Plads til at overse dem i et Vue. Derimod hviler der en vis Godmodighed over det hele, der ogsaa er Præget af Folkets Charakter. Omegnen staar i Udraab for at være uforlignelig skjøn. Jeg maa sige, at jeg ikke ved, hvori dette fortryllende skulde bestaa. Af Donauen ser man kun en lille Arm. De tvende Hovedstrømme flyder i en betydelig Afstand fra Byen, og Floden taber i det hele alt imponerende ved denne Søndersplittelse. Jeg skulde have Lyst til at gjennemreise de berømteste Egne i Europa blot for at faa en paalidelig Kundskab, om Virkeligheden svarer til Ryet; jeg er i dette Punkt ved mine Erfaringer hidtil ledet ind paa betydelige Tvivl. Hvormange deilige Rifter og Kløfter og Dale er der ikke hos os, som ingen lægger Mærke til, medens paa besøgtere Steder det hverdagslige hæves til Skyerne. Men denne Tanke indeholder intet sørgeligt; thi det hemmelighedsfulde, isolerede og fra Nysgjerrighedens Vanhelligelse fjernede er en nødvendig Bestanddel i en fuldkommen Naturnydelse, og jeg har paa min korte Reise allerede maattet føle det kvalfulde i at besøge Egne, der snart sagt er indrettede til at besøges, og hvor det ikke et Øieblik er muligt at blive kvit den pinende Tanke om Offentlighed og Torvmæssighed, som man just higede efter at undfly. Jeg er nu næsten mæt af Tydskland og føler en desto større Appetit paa Frankrig eller rettere Paris. Hovedstæderne er dog de eneste fornuftige Gjenstande for en Reise; at flakke om i Smaabyer giver lidet Udbytte og har liden Interesse, skjønt man altid der bliver modtagen med en større Kordialitet. Jeg er atter meget nysgjerrig efter at høre noget fra Christiania, f.
